'X Factor': Remee mistede en af sine solister
'X Factor'-rejsen sluttede her til aften for Steffen Gilmartin, hvor han var oppe imod Pernille Nordtorp.
Fredag aften blev seks finalister til fem i dette års ‘X Factor’, hvor Steffen Gilmartin måtte forlade showet.
Sammen med Pernille fik Steffen færrest seerstemmer og røg derfor i farezonen, hvor de igen skulle optræde med deres nummer og kæmpe for overlevelse til næste liveshow.
LÆS OGSÅ: Lina i tårer: Det er modbydeligt
Dommerne havde sidste ord
Vanens tro havde dommerne det sidste ord, og i aften lod Blachman og Lina beslutningen være helt og alene op til Remee. Remee måtte derfor i aften træffe det svære valg og sende en af sine egne solister ud.
Og efter stor overvejelse valgte Remee at sende Steffen Gilmartin ud af' X factor'.
LÆS OGSÅ: Se ‘X Factor’-stjerne provokere i ny musikvideo
Steffen føler sig snydt
Skuffelsen var stor hos Steffen, da han i aften måtte må acceptere at skulle forlade 'X factor' Men skuffelsen var ikke møntet på egen præstation, men mere over hvordan hans performance blev klippet sammen i sammendraget, inden deltagerne ryger i farezonen.
- Jeg ville klart have haft en bedre chance for ikke at ryge i farezonen, hvis der også var blevet vist noget, hvor jeg synger omkvædet, slår Steffen fast over for Realityportalen.dk.
Der var ingen tvivl om, at Steffen stiller sig uforstående overfor den måde DR valgte at klippe sammendraget af alle 'X factor'- deltagernes optrædener sammen.
- Jeg forstår bare ikke, hvorfor der kun blev vist verset med mig i recappet og ikke omkvædet. Jeg er ikke bitter, men jeg forstår det virkelig ikke.
Efter aftenens optrædener i melodi grand prixets tegn ,gik Remee således fra tre solister ned på to. Derudover har Blachman to grupper tilbage og Lina Rafn en solist.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.