'X Factor'-drama: Lina måtte smide sin egen solist ud
'X Factor' blev et mareridt for Lina Rafn, der skulle sende en af sine egne sangere hjem.
Andet liveshow i dette års 'X Factor' er netop slut og feltet af finalister er nu gået fra otte til svv. Fredag aften røg Mathias Chrøis nemlig ud af 'X Factor', efter at Lina Rafn skulle vælge mellem to af sine egne deltagere.
Sammen med Fie Winther fik Mathias Chrøis færrest seerstemmer og røg derfor i farezonen, hvor de igen skulle optræde med deres nummer og kæmpe for overlevelse til næste liveshow.
LÆS OGSÅ:‘X Factor’-Pernille: Derfor vækker min sang triste minder
Lina Rafn i ubehageligt valg
Herefter skulle Lina Rafn tage det ubehagelige valg og vælge en af sine egne solister fra. Og efter nøje overvejelse sendte Lina Mathias Chrøis hjem.
Men på trods af at den unge sanger måtte se sig slået efter andet liveshow, er han helt afklaret med det.
- Jeg har det fint med det, det har været et for stort pres for mig at være med i 'X Factor'. Og jeg er på ingen måde sur over, at Lina sendte mig hjem, siger Mathias Chrøis, der ikke har følt sig hjemme i 'X Factor'.
- Nu skal jeg hjem og pusle med min egen musik, og jeg har gennem 'X Factor' fået nogle gode kontakter, siger han
LÆS OGSÅ: ’X-Factor’-Mathias viser kæresten frem
Og selv om Mathias Chrøis blev for overvældet af presset, fortryder han ikke sin deltagelse.
- Jeg er glad for, at jeg meldte mig, og jeg fortryder ikke den rejse, jeg har været på.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’: Første finalister er røget ud
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.