'X Factor'-dommer på sammenbruddets rand
Remee har valgt at søge alternative veje, når han føler sig presset i en stresset hverdag.
Tilbage i 2008, da den første sæson af 'X Factor' rullede over skærmen på DR1, var der ingen, som kunne forudse den succes, som talentshowet ville få. Heller ingen kunne forudse det pres, der blev lagt på dommernes skuldre. For Remee var presset og opmærksomheden tæt på at blive for meget, og da DRs psykolog ikke var tilstrækkelig hjælp, blev Remee foreslået at prøve Body-SDS.
- Jeg havde ikke ligget mere end ti minutter på briksen, før tårerne strømmede ud af mine øjne, og jeg græd som pisket. Da behandlingen var slut, følte jeg mig som et helt nyt menneske, siger Remee til Naturli.
Body-SDS er et dansk kropsterapifirma, der har fokus på kropsterapi, velvære, selvudvikling og sundhed.
LÆS OGSÅ: Her er Remee 'X Factor'-dilemma
Anbefaler det til alle
Effekten af Body-SDS er så stor, at Remee ikke har villet undvære det siden. I starten fik han behandling to gange om måneden, mens det i dag er efter behov cirka en gang hver anden måned. Men det er ikke kun den stressede og pressede 'X Factor'-dommer, som har haft glæde af behandlingen.
- Jeg har oplevet ting, som jeg ikke havde troet på, hvis jeg ikke havde set det med mine egne øjne. Det gælder både fysisk og mentalt, fortæller han og henviser til historien om en ung sangerinde, der var for hæs til at kunne synge:
- Jeg tog hende med op til Bengt (fra Body-SDS, red), som talte med hende i fem minutter. Han rørte ikke ved hende, men bagefter var hun ikke længere hæs. Så alene ved talens brug formåede han at fjerne de spændinger, som fik hendes stemme til at gøre knuder.
Remee har også anbefalet Body-SDS til sine to 'X Factor'-kolleger, Thomas Blachman og Lina Rafn, men om de har taget imod forslaget, melder historien ikke noget om.
Se 'X Factor' i aften klokken 20:00 på DR1.
LÆS OGSÅ: Remee: Jeg er en halv-besat tosse
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser