'X Factor'-deltager om 20 års misbrug: Jeg gjorde det for min far

At stille op til 'X Factor' var en vildere oplevelse, end Maria lige havde regnet med, for indtil hun stod foran dommerne, havde hendes fars alkoholmisbrug overskygget det hele.

31-årige Maria Ranum fra Brønshøj sang sin egen sang 'One more night' for dommerne, da hun stillede op til den sidste audition i denne 'X Factor'-omgang i København.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor dommerne bliver præsenteret for de store ændringer i 'X Factor' sæson 15...

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer opløst i tårer: Den bedste nyhed i ti år

At stå der foran dommerne var noget, hun gjorde for sin fars skyld, mere end hun gjorde det for sin egen. Tilbage i maj 2021 valgte hun sammen med familien at give sin far et ultimatum, hvor han ville vælge dem fra, hvis ikke han ville stoppe med at drikke og gå i behandling for at komme af med sit alkoholmisbrug.

- For at det ikke skulle være alt for negativt, så valgte jeg også at sige til ham, at hvis han ville sige ja til behandlingen, så ville jeg stille op i ’X Factor’. Musikken har altid været noget, som jeg har delt med min far, og da jeg sagde det, blev et lys tændt i hans øjne, fortæller Maria, der til daglig er skolelærer og underviser i musik på Allerød Privatskole.

LÆS OGSÅ: Philine taler ud om mulig graviditet: Der kan være 4 eller 5 fædre

Efter behandlingen

Hendes far sagde ja til et fem ugers ophold på behandlingshjemmet i Tjele, og han har i dag været ædru alkoholiker i otte måneder. Han har haft et alkoholproblem i omkring 20 år, men det er kun i perioder, det har fyldt i Marias liv. Som når hun ankom med toget og stod på stationen og ventede på at blive hentet af ham, men han ikke kunne hente hende.

LÆS OGSÅ: CHOK: 'Paradise Hotel'-vinder dømt for voldtægt

- Så blev jeg skuffet og ked af det, fordi jeg jo ikke kendte til årsagen. Jeg havde ikke meldt mig til 'X Factor', hvis det ikke havde været for min far. Jeg gjorde det for ham, og derfor var det også en mere vild oplevelse at deltage, end jeg egentlig havde regnet med. For indtil jeg stod foran dommeren, havde det med min far overskygget det hele, siger Maria.

Hun havde aftalt med sin far, at det var okay at dele hans historie. Både den og Marias stemme gjorde indtryk på dommerne, det gav hende tre gange ja.

LÆS OGSÅ: Uhh: Starter ny uddannelse