Foto: Niels Henrik Dam

'X Factor'-Cassandra viser kæresten frem

Lille Cassandra tog dommerne med storm i aftenens afsnit af 'X Factor'.

Hun er et lille nips på kun 151 centimeter, men hun har til gengæld et stort sangtalent. 16-årige Cassandra Lolk optrådte i aftenens 'X Factor' med nummeret 'Simple Man' af Shinedown, og alle tre dommere faldt pladask for den charmerende piges musikalske udtryk.

- Jeg var ret nervøs, men da jeg så først kom i gang, var det fedt, siger Cassandra, der har sunget, siden hun var syv år. Hun er helt og aldeles selvlært – også på guitar.

- Jeg bruger musikken til at komme ud med nogle følelser og komme på andre tanker. Udenfor musikken bryder jeg mig ikke specielt om at være i centrum, men når vi står på scenen, har jeg ikke noget problem med det, fortsætter Cassandra.

LÆS OGSÅ: Kan du huske det allerførste ‘X Factor’-program?

LÆS OGSÅ: Babydrømmen brast for ’X Factor’-Sarah

'Min største oplevelse'

Cassandra er ikke i tvivl om, hvad hendes største musikalske oplevelse er. Sidste år optrådte hun nemlig på Aalborg Festival.

- Det var en stor oplevelse for mig at optræde med mit gamle band. Jeg sad i front på scenen med min guitar. I dag er jeg kommet på en musiklinje i skolen, og vi har dannet et nyt band, fortæller 16-årige Cassandra, som endnu ikke er sikker på, hvilken karrierevej hun vil gå:

-  Jeg ved ikke, hvad jeg vil være. Selvfølgelig ville det være fedt at være noget indenfor musikken, men ellers drømmer jeg om en kombination af at optræde i fritiden og så have et fast job ved siden af.

Cassandra bor stadig hjemme hos sine forældre, og så danner hun på tredje måned par med kæresten Oliver, som hun mødte på en folkeskole i Odense, hvor de begge går i 10. klasse sammen.

Se billeder af Cassandra og Oliver øverst i galleriet.

SE OGSÅ: De SJOVESTE klip fra ‘X Factor’!

LÆS OGSÅ: 'X Factor’-Johnnie afslører: Fik angstanfald inden optræden

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.