WOW! Vild uenighed om 'Vild med dans'-vinder

Der er langt fra enighed om, hvem der vinder den kommende sæson af 'Vild med dans'.

En ny omgang af 'Vild med dans' skydes i gang fredag den 13. september. TV 2 løftede i går sløret for de mange dansepar, der skal kæmpe om at vinde den kommende sæson. Og hvis du allerede nu har luret, hvem din favorit er, så kan der være mulighed for at tjene lidt penge på det.

Både Danske Spil og Bet25 er nemlig ude med odds på vinderen af 'Vild med dans 2019', og de er langt fra enige om, hvem der skal være den store favorit til sæsonen.

Hos førstnævnte mener man, at skuespillerinden Neel Rønholt er favorit. Hun danser sammen med Michael Olesen, der vandt 2017-udgaven sammen med Sofie Lassen-Kahlke. Og der er en god årsag til, at hun er favorit, siger Mathias Reimer Larsen, oddssætter hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: WOW: Fem tidligere vindere med i ‘Vild med dans’

- Vi ser Neel Rønholt have gode forudsætninger for at klare sig godt. For det første er hun et af de mere kendte ansigter, og vi tør også godt sige, at vi tror, hun er rigtig populær i den målgruppe, der ser 'Vild med dans' om fredagen. Mange af de børnefamilier, der ser med, er vokset op med at se hende i diverse film, og det kan være noget, der er med til at skabe sympati for hende, siger Mathias Reimer Larsen, og fortsætter:

- Derudover er hendes partner Michael Olesen også en danser, som tidligere har vist, at han kan gå langt i den her konkurrence. En anden tilføjelse er, at man nok heller ikke skal negligere, at hun er skuespiller. De har det altså med at gå langt – det så vi for eksempel sidste år med Simon Stenspil. Måske skuespillere bare har det rigtig godt i de her omgivelser.

Danske Spil givet i skrivende stund odds 4,00, hvis Neel Rønholt vinder, mens Jakob Fauerby og Christel Pixie, der danser med henholdsvis Silas Holst og Thomas Evers Poulsen, giver odds 6,00 for en sejr.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er ‘Vild med dans’-parrene

Stor uenighed

Den vurdering er Bet25 dog ikke enig hos. Her er Neel Rønholt kun tredjefavorit og giver pengene hele otte gange igen - dobbelt så meget som hos Danske Spil.

Bet25 har i stedet Jakob Fauerby som favorit til odds 4,00, mens Christel Pixie følger lige efter. Her giver Bet25 - ligesom Danske Spil - odds 6,00 igen.

Bookmakernes uenighed viser sig også ved skuespillerinden Marie Bach Hansen og dansepartneren Martin Reichardt. Danske Spil har hende som fjerdestørste favorit til odds 8,00, mens Bet25 kun har hende som syvendestørste favorit til odds 12.00.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er Britt Bendixens afløser i ‘Vild med dans’

Herunder kan du se alle odds fra bookmakerne:

Odds fra Danske Spil.
Odds fra Bet25.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Vild med dans’-babe har født