WOW: Se 'Bagedyst'-vinders vilde forvandling

Annemette Voss har efter lange overvejelser fået sig lidt af en make-over og kan for første gang i lang tid genkende sig selv.

Vi lærte i 2013 Annemette Voss at kende som den perfektionistiske brunette med de sirlige kage-kreationer, da hun deltog i ”Den store bagedyst”. Nu har den tidligere bagedyst-vinder fået sig lidt af en make-over og er blevet blondine.
- Jeg har en lidt vildere og mere flippet side, som tør lidt flere ting, og det følte jeg ikke rigtigt kom til udtryk i mit udseende. Så jeg tænkte, at nu skulle der ske noget, siger Annemette Voss til HER&NU og fortsætter, - Den vilde Annemette er lidt mere fandenivoldsk. Selvom jeg normalt er meget velovervejet, har jeg også en meget impulsiv side med indstillingen, ”Alt kan sgu lade sig gøre!” Hvis der er et eller andet, jeg vil, så fikser jeg det, og det kan kun gå for langsomt. LÆS OGSÅ: Bagedyst-Sune: Det var et hæsligt kærlighedsprogram Blev skilt efter 'Bagedysten' Umiddelbart efter sin deltagelse i 'Den store bagedyst' gennemgik Annemette Voss en hård skilsmisse og skulle desuden falde på plads i rollen som offentlig person, og det var også noget, der spillede ind i beslutningen om hårforandringen. - Det var hårdt for mig at blive skilt og udfordrede min opfattelse af, hvem jeg var, og hvordan jeg så på mig selv og på verden. Når man har været på afveje, tager det nogle gange lidt tid at genkende sig selv, når man ser sig selv i øjnene. Nu føler jeg, at jeg kan genkende mig selv og at jeg er mere mig selv igen, siger Annemette Voss. LÆS OGSÅ: Sådan er det gået de tidligere 'Bagedyst'-vindere I dag er Annemette Voss kæreste med Micky, og har foruden drengene Hugo-Sander og Ferdinand fra sit tidligere ægteskab, sønnen Luca. Hun har etableret sig som bage-blogger og har længe følt sig fristet til også at vise ændringerne igennem sit udseende. - Hver gang jeg så det mørkebrune hår, viste det egentlig bare, hvor bange jeg var for at gøre det. Jeg har haft lyst til at gøre det i helt vildt lang tid, men jeg har ikke turdet det. Så jeg så ligesom min egen angst for at skabe ændring. Det er ikke det, folk har set, men det så jeg selv. Nu viser jeg mig selv, og hver gang jeg ser mig selv i spejlet, ved jeg, at sådan er jeg ikke. Jeg tør da godt, siger Annemette Voss til HER&NU. LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst'-Sune: Sådan påvirker min diagnose mig Den tidligere bagedyst-deltager er glad for sin nye frisure, men understreger, at den intet har gjort ved hendes personlighed, og at det jo i sidste ende bare er hår. Se før og efter-billedet af Annemette Voss øverst i artiklen. Artiklen er oprindelig bragt på herognu.dk. Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.