WOW! Noelle imponerer med sin egen sang om selvværd
Noelle er en af de sangere, der i lørdagens 'X Factor' gør stort indtryk med sin optræden.
Når det i aften går løs med Thomas Blachmans nervepirrende '6 Chair Challenge', er 17-årige Noelle Knudsen fra Solrød en af de unge solister.
Noelle skriver sine egne sange, og den hun optræder med i aften, handler om selvværd.
Artiklen fortsættes under videoen, hvor du kan se et klip fra aftenens 'X Factor'...
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’ aflyst fredag aften
'X Factor'-deltageren lærte sig selv at synge, da Danmark lukkede ned på grund af corona, og hun pludselig fik tid til at lære at spille guitar. Her mærkede hun hurtigt, at der manglede noget ekstra til guitarspillet.
- Jeg har set virkelig mange YouTube-videoer med, hvordan man skal varme sin stemme op. Når jeg bare prøvede hver eneste dag at sætte mig ned og øve mig, så syntes jeg bare, det kom naturligt. Jeg har spillet teater, hvor der har været lidt fællessang, men jeg har aldrig sunget før. Det er meget mærkeligt at vænne sig til, at man skal varme op og bruge teknikker, fortæller Noelle.
'X Factor' vises i aften klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-deltager klar som 'Vild med dans'-vært