WOW: Det så du ikke i dagens ‘Paradise Hotel’-episode
Uviste detaljer fra dagens afsnit forklarer paradisoernes valg.
Drama er ikke en mangelvare på 'Paradise', og dagens afsnit var ingen undtagelse.
Her fik Sinan en magt, der først blev afsløret til parceremonien, hvor han fik lov til at låse et par. Valget faldt på Anne K og Jonas, hvilket efterlod Nikolaj, Anne P og Nicklas i lidt af en hårdknude. Det var åbenlyst for alle, at enten Nicklas eller Nikolaj stod for skud.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-hunk om grænseoverskridende første date: Første gang, jeg prøver det
Nicklas valgte at stille sig bag Jasmin, der dog fravalgte ham til fordel for Patrick. Det kunne nok undre de fleste, hvorfor Nicklas ikke valgte at stille sig bag sin partner, Anne P, men det var der en helt klar grund til:
- Vi stod i en situation, hvor magten blev brugt mod vores gruppe, så der var stor sandsynlighed for, at enten Nikolaj eller jeg ville ryge. Den bedste chance for, at vi begge ville overleve var, hvis jeg stillede mig bag Jasmin. Men det ser dumt ud, og det var det jo også, forklarer Nicklas, da Realityportalen spørger, hvorfor han ikke stillede sig bag sin egen partner, Anne P.
- Som person har jeg altid været en, der tænker rigtig meget på andre end mig selv. Og selvom det er et spil, betød Nikolaj så meget for mig, at jeg var villig til at tage chancen for at redde os begge to.
LÆS OGSÅ: IKKE VIST I ‘PARADISE’: Derfor skulle paradiso forlade hotellet
Det, man ikke så
Hvad man ikke ser på TV, er, at Nicklas kort før parceremonien faktisk har en snak med Jasmin, der får ham til at tro, at han har en reel chance hos hende.
- Jasmin hiver fat i mig kort inden, vi skal gøre os klar og fortæller, at hun ikke kan stå med Patrick, fordi han har back-ups i andre piger, forklarer Nicklas og uddyber:
- Derefter var jeg egentlig fast besluttet på, at jeg ville tage chancen. Det bed mig desværre i røven, men jeg røg på bekostning af, at jeg ville redde min bedste kammerat. Der er andre, der 100% ville prioritere anderledes, som Nikolaj selv gjorde, men der tænker jeg langt mere på andre end mig selv, desværre.
LÆS OGSÅ: Drama i Kardashian-lejren: Utro igen igen
Ifølge Jasmin handlede snakken før parceremonien ikke om, at Nicklas kunne føle sig sikker hos hende.
- Jeg sagde ikke, at jeg ikke kunne stå med Patrick, men jeg var nervøs over, at Patrick allerede havde lavet en plan B. Når det så er sagt, bad jeg aldrig Nicklas om at stille sig ved mig, forklarer Jasmin, der også tidligere på dagen havde talt med både Nikolaj og Nicklas om aftenens parceremoni.
- Jeg fortalte Nikolaj, at han ikke måtte stille sig hos mig, og jeg sagde til Nicklas, at hvis Anne P blev låst med Patrick, var han selvfølgelig velkommen hos mig. Men det var ikke sådan, ceremonien udfoldede sig.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus kan ikke flygte fra fortiden: Folk vil høre om mit crazy liv
Skulle have valgt Anne P
Set i bakspejlet ville Nicklas have truffet et andet valg i dag, fortæller han Realityportalen:
- Jeg fortryder selvfølgelig, at jeg ikke stod bag Anne P, for jeg tror faktisk, hun havde valgt mig. Men det finder vi jo nok aldrig ud af.
- Jeg følte, jeg havde gode aftaler med Jasmin, men hun har sgu kørt et rigtig godt dobbeltspil, som jeg ikke 100% kunne gennemskue. Jeg troede, jeg havde hende mere, end jeg faktisk havde. Så det var super ærgerligt.
LÆS OGSÅ: Fyret paradiso: Jeg vil SKIDE på samfundet!
For Jasmin, derimod, gav det aldrig mening at vælge Nicklas.
- Jeg kunne slet ikke se, hvordan det skulle gå op, hvis jeg smed min egen partner ud for Anne Ps. Jeg vidste godt, det ville ændre på forholdet mellem Anne P og mig, men hun havde heller aldrig smidt sin egen partner ud for at redde min, forklarer Jasmin.