WHAT! 'X Factor'-Rosita aflyser alt

Rosita har ryddet sin kalender for 'X Factor'.

Sidste fredag var det Rosita og gruppen 'Diverse', der røg i farezonen i 'X Factors' første liveshow. Det efterlod dommeren Simon Kvamm med den svære beslutning, som endte med at sende 'Diverse' ud af programmet.

LÆS OGSÅ: Efter utroskab: Det nægter Mai at svare på

Selvom Rosita kom i den nervepirrende farezone i første liveshow, så har det været med til at give hende endnu mere blod på tanden.

- Jeg tror, det gik op for mig, at det var en mulighed at ryge ud. Vi har haft så stærkt et fællesskab, så det har ikke været dét, der har fyldt. Lige pludselig var det bare en konkurrence. Vi har dog haft fokus på efterfølgende, at det ikke var det, der skulle fylde, fortæller Rosita til Realityportalen/HER&NU og fortsætter:

- Jeg blev pludselig sådan: ”Gud, nu skal jeg virkelig være musiker og øve fem timer om dagen og finde ud af, hvad det egentlig er, det kræver at blive musiker".

LÆS OGSÅ: Sådan har dronning Margrethe det dagen efter operationen

Har aflyst alt

Ifølge Rosita er hun gået all in på musikken, og det betyder, at hun har ryddet kalenderen for alle aftaler med venner og familie.

- Jeg har sat det hele på pause, og så har jeg telefonsamtaler med dem i stedet for, men jeg er bare gået helt ind i øve-mode, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald efter Britt Bendixens død: Jeg fik ikke ringet tilbage

Det er ikke kun aftaler med familie og venner, der er på pause. Rosita fortæller, at hun har aflyst sin 30-års fødselsdag, som oprindeligt skulle afholdes på lørdag, da hun fylder år på søndag.

- Det var meningen, at jeg skulle rejse til Aarhus og holde den sammen med 14 venner. Men det har jeg aflyst, og så kommer nogle af mine veninder til København i weekenden og hygger med mig i stedet for, siger hun.

Hun har udskudt fejringen, til efter programmerne er overstået, fordi det ifølge hende er 'X Factor', der gælder.

LÆS OGSÅ: Stopper på ‘Aftenshowet’

Vil synge covernumre

I sidste uge spåede bookmakerne, at Rosita ville være den første til at ryge ud af musikprogrammet. Her var ét af argumenterne, at Rosita som den eneste skulle synge sin egen ukendte sang i programmet.

Rosita fortæller dog, at hun ikke kun er kommet i 'X Factor' for at spille sine egne sange, selvom hun dog tjener godt på at gøre det.

- Jeg er også meget villig til at synge covernumre. Så jeg glæder mig til at vise, hvad jeg kan på den front, og se hvad dommerne siger til det, fortæller hun.

Allerede i aften skal Rosita synge et covernummer, nemlig sangen 'Verdensmester' af Nikolaj Nørlund.

'X Factor' kan ses i aften kl. 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play.