(Foto: All Over)

WHAT: Kourtney er gravid, og Scott er faren?

Ifølge flere amerikanske medier er Kourtney Kardashian gravid med sit fjerde barn, og Scott Disick er faren.

Der er næsten ikke noget, der kan overraske os med Kardashian-familien længere - og så alligevel. Hvis det seneste rygte holder stik, så er det en overraskelse af de helt store. Ifølge flere amerikanske medier heriblandt ugebladet In Touch er Kourtney Kardashian nemlig gravid med sit fjerde barn, og faren er ekskæresten Scott Disick.

Ifølge en kilde tæt på familien er 37-årige Kourtney 4 uger henne i sin graviditet. Kourtney har altid haft et ønske om en stor familie, som altså ifølge kilden skulle tælle 4 børn. Men hun har aldrig villet have flere fædre til sine børn, så det var vigtigt for hende, at Scott også var far til hendes kommende barn, hvis hun skulle have en mere.

LÆS OGSÅ: Prøver Kourtney Kardashian at score sin mors kæreste?

Graviditeten er altså planlagt, men det betyder ikke, at parret har fundet sammen igen. Scott har dog været der for Kourtney og børnene Mason på 6, Penelope på 3 og Reign på 1, lige siden de fandt ud af, at hun var gravid igen.

Ifølge kilden var Kourtneys familie meget chokerede, men efter at have vænnet sig til tanken om et fjerde barn fra on/off-parret skulle de være glade.

Om historien er sand eller ej, må tiden vise. Scott Disick har dog tidligere givet udtryk for, at han kun ville have to børn i 'Keeping Up With The Kardashians'. Men måske har han overgivet sig til Kourtneys ønske om den store familie i et håb om at vinde hende tilbage. Hvad tror I?

LÆS OGSÅ: Kourtney Kardashian indrømmer: Scott og jeg ses

LÆS OGSÅ: Scott Disick: Jeg har haft sex med to af Kourtneys søstre

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.