Vred Geggo: Stop hunde-racisme

Dyreelskeren Geggo har sammen med sine to hunde været ude for en meget ubehagelig oplevelse.

Der er ingen tvivl om, at Stephanie Karma Christiansen er meget glad for dyr. Hun elsker især sine to hunde Baby og Kamma. For nylig var hun dog ude for en meget grænseoverskridende oplevelse, da hun var ude at lufte hundene.

- Jeg havde været på en dejlig tur på Amager Fælled med hundene og havde netop taget dem i snor, fordi der kom en mand med en hund imod os. Jeg smilede til hunden, da manden surt udbrød: 'Jeg håber sgu, at du kan styre de der to kamp-hunde, som du går med', skriver Stephanie på sin blog og fortsætter:

-  Jeg rynkede mine øjenbryn og udbrød: 'Mine hunde går pænt her ved siden af mig, grunden til, at jeg tager dem i snor, er, at jeg ikke ved om din kan med andre'. Idet jeg sagde det, valgte hans lille hund at fare i flint. Jeg kiggede på manden med sådan et blik: 'Ha ha - Can you say that again?'

Geggo skriver yderligere, at hun mener, at man bør tænke sig om, inden man kaster om sig med fordomme. Dette i forhold til både hunde-racer, mennesker og alt i verden. Hun slutter:

- Fordomme er for dumme mennesker. Stop hunde-racisme.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så tilrettelagt er ‘Familien fra Bryggen’

LÆS OGSÅ: Geggo: Linse er den bedste mor i verden

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.