Vildt skuffet Laura efter exit: Jeg fortjente at vinde
Skuffelsen var enorm, da Laura skulle forlade hotellet i Mexico. Hun følte sig nemlig sikker på at vinde.
Første dag i finaleugen blev også den sidste for Laura, der i går måtte forlade hotellet. Laura, Martin og Malte var ikke inviteret med til fest, og derfor skulle festdeltagerne afgøre, hvem af de tre, der skulle forlade 'Paradise Hotel'.
Selvom Laura havde forberedt sig på, at det kunne blive hende, der ville ryge ud af programmet, så lægger hun ikke skjul på, at skuffelsen er stor.
- Jeg har været der siden dag et. Jeg har kæmpet, haft op- og nedture og holdt mig gode venner med alle. Jeg kommer i finaleugen, som jeg havde ventet på i så mange uger, og så ryger jeg første dag. Jeg kan ikke beskrive, hvor skuffet jeg er, siger Laura til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg troede selv på det, og jeg var faktisk sikker på, jeg nok skulle klare den sidste uge og vinde hele lortet. Man ved aldrig, hvad der sker på 'Paradise hotel', og man kan ikke forudse noget, men jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle hjem første dag i finaleugen.
LÆS OGSÅ: Skuffet Kasper efter exit: Forstår ikke Lauras beslutning
Derfor skulle Kasper ud
Laura skulle dog ikke forlade hotellet alene. Hun måtte vælge en af festdeltagerne, som skulle ud, og valget faldt på Kasper.
- Da han kom ind igen, snakkede vi om, at vi skulle hjælpe hinanden, hvis det kom til det. Men han gav ikke invitationen til mig, men til Sandy. Så der hjalp han ikke mig, fortæller hun.
Kasper fortæller til Realityportalen.dk, at han ikke kunne hjælpe Laura, fordi hun lå ved poolen. Og når der er missioner, og flere deltagere mangler på hotellet, så kan man ikke vente på, at en bestemt person går væk fra de andre.
Desuden Laura vil også sikre de bedste muligheder for, at 'Paradise'-kæresten, Malte, kan vinde 'Paradise Hotel 10'. Når Kasper er ude, kan Malte danne par med Mille.
- Kasper havde ikke været der i ni uger og kæmpet så meget, som nogle af de andre deltagere havde. Ærligt, så synes jeg ikke, han havde fortjent at vinde 'Paradise'. Og jeg vidste, at hvis jeg ikke tog Kasper med, så ville han vinde, fordi han er taktisk klog. Så derfor valgte jeg ham.
Kasper er skuffet og ked af Lauras beslutning, og i dag snakker de to paradisoer ikke sammen. Laura understreger dog, at hun intet har imod Kasper.
LÆS OGSÅ: Ærgerlig Natasha: Det havde jeg ikke regnet med
En trussel
Selvom Laura er glad for at være nået så langt i spillet, så er hun skuffet over den måde, som hun skulle forlade det på.
- Det, der er mest nedern ved at ryge, er, at de andre deltagere skulle afgøre det. Og de stemte jo på mig, fordi de følte sig truede, siger hun.
Laura er overbevist om, at hun havde vundet, hvis hun var nået finalen, og derfor kalder hun de andre beslutning klog. Hun erkender samtidig, at hun havde gjort det samme.
LÆS OGSÅ: Christian og Malene skal hævne sig
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.