VILDT: Kærligheden blomstrer stadig hos ’Paradise-par’
Camilla og Alexander har netop fejret deres toårsdag sammen, og 'Paradise'-parret er stadig meget glade for hinanden.
’Paradise-Hotel’ kan føre til mere end en kort ferieromance. Det beviser Camilla Tandrup Hansen og Alexander Rexen, som nu har dannet par i to år.
- Vi kender hinanden ud og ind og kan efterhånden afslutte hinandens sætninger. Vi har aldrig været så tætte på en person før, siger parret til Realityportalen.dk.
- Vi ved, hvordan vi kan pisse hinanden af, og hvordan vi kan gøre hinanden glade igen. Der er dog én ting, vi stadig ikke er nået til – nemlig at prutte foran hinanden.
Camilla HADER prutter og synes, det er det klammeste i hele verden. Så hjemme hos os bliver der kun pruttet på toilettet med lukket dør, tilføjer en lidt utilfreds Alexander Rexen.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par flytter sammen
Ikke meget kærestetid
Parret, der bor sammen på Nørrebro i København, har ikke meget tid sammen i deres travle hverdag.
- Alexander har et 8-16 job i et forsikringsmæglerfirma, og jeg har et 10-20 job som frisør. Så når jeg kommer hjem om aftenen, når vi lige at have et par timer sammen, inden vi hopper i seng. Så når vi endelig har fridage sammen, prøver vi at komme ud at lave noget, siger Camilla Tandrup Hansen.
På ’Paradise-parrets’ toårsdag havde de begge sat tid af til at nyde hinanden fuldt ud.
- Vi var på Samadhi Spa, hvor vi blev forkælet om dagen, og om aftenen tog vi på Mash.
LÆS OGSÅ: Camilla afslører: Alexander er ikke en typisk score-fyr
Vi have børn sammen
Fremtiden er også ensbetydende med børn for Camilla og Alexander. Men først skal der være styr på livet.
- Vi skal først have styr på, hvor vi skal bo og være færdig med uddannelse og festlivet. Camillas hund er hendes barn, og det er mere end rigeligt for hende lige nu, tilføjer Alexander Rexen, som ikke er helt tilfreds med at have en alfa-han liggende i midten af sengen.
- Men vi vil selvfølgelig gerne have børn sammen. Den tid er vi bare ikke nået til endnu, slutter ’Paradise-parret’.
LÆS OGSÅ: Irina: Føler mig som en flodhest
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.