'Vild med dans'-vinder blev opdaget ved et tilfælde

Det lå slet ikke i kortene, at Asta Björk Ivarsdottir skulle være professionel danser i 'Vild med dans'. 

Asta Björk har vundet to trofæer i løbet af sine første fire år i 'Vild med dans'. Det har ingen gjort før hende, og dermed skriver hun historie. Det var dog lidt af et tilfælde, at Asta i første omgang fik tilbuddet om at være professionel danser i programmet.

Asta Björk Ivarsdottir er nemlig født i Island, men familien flyttede til Smørum på Sjælland, da hun var 12 år gammel. Her begyndte hun at danse standard og latin på højt plan, og hun har blandt andet danset på dommer Britt Bendixens danseskole, Pejsegården.

LÆS OGSÅ: Sådan afgøres årets ‘Robinson’-finale

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Sarah Grünewald snakker ud efter 'Vild med dans'-finale...

Inden sin tid og to sejre i 'Vild med dans' var Astas største bedrift som danser, da hun med partneren Jason Møller Tuxen i 2017 vandt danmarksmesterskabet i De Danske Danseskolers turnering.

LÆS OGSÅ: WHAT: 'Vild med dans'-stjerne holder jul uden kæresten

Det var også med dansepartneren Jason, at hun første gang stiftede bekendtskab med produktionen bag ’Vild med dans’. De to arbejdede som stand-ins for et af parrene under en kameraprøve i 2017, og her tryllebandt hun produktionen bag ’Vild med dans’ med sine trin og sin udstråling. Hun blev derfor efterfølgende kontaktet af produktionsselskabet med et tilbud, hun ikke kunne sige nej til.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville stå her som en af de professionelle dansere et år senere. Jeg var jo bare 19 år gammel dengang som stand-in. Det er ret vildt, sagde hun dengang til TV 2.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans';-veninder spiller sammen i ny dansk film