‘Vild med dans’-stjerne indlagt

Det meste af sidste uge blev tilbragt op hospitalet, og nu har hun fået strenge ordre på at blive i sengen.

33-årige Molly Egelind, der dansede sig til finalen i 'Vild med dans' i 2018 med Mads vad, har den seneste uge været indlagt, det oplyser hun på Instagram.

- Jeg tilbragte det meste af sidste uge på hospitalet på grund af en graviditetskomplikation. Jeg var rigtig bange og bekymret - men var omgivet af det mest fantastiske personale, jordemødre og fødselslæger, skriver Molly.

LÆS OGSÅ: Puk Elgård stopper

Molly Egelind er gravid med sit andet barn. Hun har i forvejen datteren Ellinor sammen med sin mand Benjamin Katzmann Hasselflug, der ligesom Molly arbejder som skuespiller.

Benjamin Katzmann Hasselflug, Molly Blixt Egelind og Ellinor Hasselflug (Foto: Klaus Bo Christensen)
Benjamin Katzmann Hasselflug, Molly Blixt Egelind og Ellinor Hasselflug (Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: TV 2-vært forsøgt voldtaget

Molly har de første måneder af graviditeten døjet med kvalme, og hun var nu klar til at gå foråret i møde med mere energi, men sådan bliver det ikke.

- Jeg er nu sendt hjem med formaning om ikke at lave noget som helst andet end at tage den med ro og bage baby færdig, skriver Molly til opslaget og spørger derfor sine følgere til råds i forhold til gode anbefalinger til serier og film.

LÆS OGSÅ: Tobias afslører: Derfor fik jeg ikke venner i 'Bagedysten'

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Molly Egelind (@mollyegelind)

LÆS OGSÅ: 'Badehotellet'-stjerne skriver sexnovelle

Med sit opslag har Molly ligeledes et budskab til alle om at støtte et helt bestemt borgerforslag.

- Hvis du ikke har gjort det endnu, vil jeg bede dig om at gå ind og skrive under på borgerforslaget om rettigheder til fødende. Der er de dygtigste, dejligste mennesker på vores fødegange, og de og de fødende har brug for flere ressourcer, skriver Molly.

LÆS OGSÅ: Joan og Michael åbner op om kønnet