Vild med dans-par: De andre kalder os nuttede
Thomas Evers Poulsen og Astrid Krag bliver mobbet af de andre deltagere med deres lidt blødere kroppe. Nu kalder de sig selv Team Blød.
Lange, slanke ben og en trimmet krop er typisk sådan, man ser en danser for sig. Men det gælder ikke helt for danseparret Thomas Evers Poulsen og den tidligere sundhedsminister Astrid Krag, og det har fået de andre deltager til at drille det lidt polstrede par.
- De andre siger hele tiden "Ej, hvor er i nuttede. Ligesom nougat", fortæller Thomas Evers Poulsen.
- Det er jo en pæn måde at sige på, at folk er tykke, uddyber Astrid Krag grinende.
LÆS OGSÅ: Disse underholdnings-shows vender tilbage
Tager det med et smil
De drillende kommentarer har danseparret taget til sig og kalder nu sig selv for Team Blød, afslører Astrid Krag.
- Jeg begyndte at kalde os for "Team Blød" - og "Team Sved" - under optagelserne til traileren for 'Vild med dans'. At man som danser - og også en der lever af det - godt kan være lidt rund lige som mig, overraskede mig nok, men det er dejlig frit, siger nydanseren.
LÆS OGSÅ: Her er seernes 'Vild med dans'-favorit
Atypiske dansere
Parret med det nye holdnavn er godt klar over, at de ikke har typiske dansekroppe.
- Jeg vidste godt på forhånd, da jeg sagde ja til det her, at jeg ikke har en dansekrop. Jeg har ikke lange tynde ben eller er åleslank. Men mange af de andre deltagere er virkelig lækre, siger 31-årige Astrid Krag.
At de ekstra kilo på sidebenene ikke er normalt i danseverdenen, er Thomas Evers Poulsen også godt klar over. Men det gør ham nu ikke noget at bruge en lidt større tøjstørrelse end sine meddansere.
- Vi er gennemsnitsdanskere. Så hvis bare man vil kalde mig normal, er jeg glad, siger den 36-årige professionelle danser.
'Vild med dans' har premiere den 12. september kl. 20.00 på TV2.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er hele 'Vild med dans'-holdet
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.