'Vild med dans'-deltager: Han gør mig til et bedre menneske
Lise Rønne har lært at skelne mellem sunde og usunde relationer, og i forbindelse med 'Vild med dans' fik hun et bekendtskab, som giver hende noget helt specielt.
I det syvende liveshow af 'Vild med dans' fik Silas Holst og Lise Rønne en femteplads i feltet for deres 'Moderne dans'. Dansen var en fortælling om usunde relationer, og den rørte både dommere og publikum. Både danseren og TV-værten har også selv oplevet at være i usunde relationer.
LÆS OGSÅ: Sara Bro om brud: Jeg har været for ked af det
- Vi har begge to oplevet relationer, hvor man ikke føler sig som den bedste version af sig selv. Man bliver gjort lille, og der er en ubalance i relationen. Det har jeg prøvet både i kæresteforhold og i venneforhold, forklarer Lise og Silas fortsætter:
- Det svære er at komme ud af sådanne relationer og bryde et mønster uden at føle for meget tab, savn eller svigt.
Se videoen under artiklen, hvor Lise og Silas fortæller om deres dans...
LÆS OGSÅ: Iben taler ud om bruddet med Casper: Skilsmisseturen
TV-værten, Lise Rønne, er med alderen blevet bedre til at sortere og mærke efter i relationer. Hun prioriterer derfor relationer, hvor hun udvikler sig og føler sig glad. Og der har hun været heldig med sin dansepartner.
- At være sammen med Silas gør mig virkelig til et bedre menneske. Jeg er bare glad, og jeg kan være mig selv, forklarer Lise.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Ralf afslører: Holdt indlæggelse hemmelig for familien