VIDEO: Grædefærdig 'Paradise'-Rikke besøger smadret landsby
TV3 og Mastiff har doneret en sum penge til materialer for at genopbygge den landsby, der huser flere af programmets ansatte under optagelserne.
Tidligere på ugen kunne vi fortælle, at orkanen Patricia havde lagt 'Paradise Hotel' i ruiner. Men det er langt fra kun det mexicanske luksushotel, der blev ramt af den voldsomme orkan.
Også den lille landsby Chamela et kort stykke fra hotellet har været hårdt ramt. Omgivelserne er normalt langt mindre luksuriøse, men orkanens ødelæggelse har gjort byen stort set ubeboelig.
Den mexicanske regering gør intet for at hjælpe beboerne, der knap har penge til mad og overlevelse og derfor ikke selv kan genopbygge byen, men Mastiff og TV3 er trådt i karakter.
I første omgang har de doneret et beløb på 20.720 kroner til materialer - et beløb, der formentligt bliver højere, hvis de andre skandinaviske lande følger efter. Og det betyder alt for de lokale beboere, hvor mange af dem normalt arbejder som hjælpere og kokke under optagelserne til programmet.
Men det betyder også meget for 'Paradise Hotel'-værten Rikke Gøransson, at hun kan være med til at hjælpe de folk, der har brug for hjælp. Hør hende fortælle om sin oplevelse i klippet herunder:
Se flere billeder fra besøget i galleriet over artiklen.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Paradise Hotel’-optagelser tæt på udskydelse
LÆS OGSÅ: Bag om ‘Paradise Hotel': Sådan foregår det
Følg med her og på vores Facebook-side og vores Instagram, når Realityportalen senere på ugen afslører ‘Paradise’-deltagerne for 2016.