Utro sangerindes stedbørn spørger til affære
LeAnn Rimes kæreste Eddie Cibrians børn vil nu vide, hvorfor de to indledte en affære, der ødelagde to ægteskaber.
Umiddelbart virkede det ikke som opskriften på et sundt forhold, da LeAnn Rimes og hendes kæreste Eddie Cibrian indledte et forhold, selv om de begge var gift med andre mennesker.
Og nu er Cibrians børn, Mason og Jake, begyndt at spørge nysgerrigt ind til den affære, som ødelagde deres forældres ægteskab. Børnene har han med ekskonen Brandi Glanville.
- Børnene kom hen til os og spurgte på en helt kølig måde omkring affæren, og Eddie var så ærlig over for dem, som man kan være over for en syvårig og en 11-årig. Eddie fortæller mig altid, hvor meget han elsker mig, og det kan børnene også mærke. Men det er vigtigt ikke at lyve for dem, for de forstår meget mere, end man lige skulle tro, siger 31-årige Rimes til Extra TV.
- Ingen af os ønsker, at børnene skal komme tilbage og sige: 'I var ikke ærlige over for os omkring affæren'. De er meget åbne over for os, og det er rigtig godt, siger hun
LÆS OGSÅ: Afdød sangerindes mor: Lad hende hvile i fred
Nyt reality-program
Parret medvirker begge i et nyt reality-program, som handler om deres liv. Her ønsker de begge blandt andet at rydde op i nogle af de misforståelser, der er kommet i kølvandet på deres forholds kaotiske begyndelse.
“Vores forhold fik ikke den bedste begyndelse, som vi havde planlagt, har 31-årige Rimes tidligere udtalt til Extra TV.
Reality-programmet havde premiere 17. juli på VH1
LÆS OGSÅ: Betænksom sangerinde giver fan kærlighedsråd
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.