Uskyldige smidt i fængsel i NYT, VILDT tv-program
Både fængelsansatte og de andre indsatte vidste intet om deltagernes virkelige baggrund.
Hvad sker der, hvis man smider uskyldige og helt almindelige mennesker ind i et normal fængsel i to måneder uden at fortælle de ansatte og kriminelle indsatte i fængslet, hvad der foregår? Det ville den amerikanske tv-station A&E finde ud af.
Derfor blev syv personer, der ikke tidligere har været på kant med loven, smidt i Clark County Jail i Jeffersonville, Indiana, og det er der kommet programmet '60 days in' ud af.
Den ene af deltagerne var en kvindelig socialrådgiver, der håbede på at sætte en stopper for bandevold. En anden var en tidligere marinesoldat, der håbede på, at oplevelsen ville hjælpe ham med at blive narkobetjent.
En tredje var en lærer, der ville vise sine elever, hvor man kan ende, hvis man træffer dårlige valg, og så var der en mandlige deltager, der ville opleve, hvad hans fængslede bror gik igennem.
- Vi ville skabe et show, der virkelig viser, hvordan det er at sidde i fængsel - fra et perspektiv, som aldrig før er vist, fortæller producer Gregory Henry til Daily Mail.
Hundredvis af kameraer fulgte de syv deltagere, der efter et overfald blev til seks, da en af dem trak sig fra programmet, i 60 dage. De ansatte og indsatte i fængslet fik at vide, at filmholdet var i gang med at filme en dokumentar om folk, der skulle sidde i fængsel for første gang.
Herunder kan du se en trailer fra det kommende program:
LÆS OGSÅ: Endnu en kendis kvæstet i ekstremt realityshow
LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’ jubler over rekordseertal
LÆS OGSÅ: WOW: ‘Kurs mod fjerne kyster’ skriver dansk tv-historie
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.