Ung mor stopper i programmet

I mere end tre år har hun lukket seerne ind i sit liv, men nu siger hun stop.

Efter mere end tre års deltagelse i 'De unge mødre' har Natascha Linea Kaup nu valgt at stoppe i programmet. Det er ikke første gang, at hun tager den beslutning, men denne gang har hun tænkt sig at stå fast.

- Det er et endeligt stop, jeg gider ikke mere, fastslår Natascha Linea overfor Realityportalen.dk, og på sin Instagram-profil uddyber hun sin beslutning.

- Jeg har for det meste haft nogle fede oplevelser i min tid i serien, og den har modnet og ændret mig utrolig meget. Serien hjalp mig med at komme op igen efter Lias anbringelse, men er til tider også blevet presset til at lave nogle afsnit, jeg ikke ville have lavet, som jeg fortryder, jeg lavede i dag.

De afsnit, som Natascha Linea omtaler, er nogle afsnit i den kommende sæson af programmet, og presset fra tilrettelæggerens side er en af grundene til, at Natascha Linea nu stopper i programmet.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea og forhold til Sidney Lee: Vi boller bare

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas søn får 6 navne

Jeg er ikke en af de populære piger

Det er dog ikke kun derfor, at den unge mor til to har valgt at sige stop. Overfor Realityportalen.dk understreger hun, at der er flere årsager til det, og hun ønsker ikke længere at dele sit liv på tv.

Gennem de seneste tre år har Natascha Linea da også måttet finde sig i mange blandede reaktioner på de valg, som hun har truffet, og hun har til tider fået mange hug af seriens fans.

- Jeg har ikke været en af de populære piger, men jeg har indset, at det bliver jeg aldrig, for hvorfor skulle jeg det. Det har jeg jo aldrig været, skriver Natascha Linea på sin Instagram og fortsætter:

- Serien vil altid være en del af mig, og jeg vil altid tænke tilbage på det som en periode for mig, hvor jeg lærte en masse ting om mig selv som person og som mor til L og N. Jeg håber aldrig, at jeg vil komme til at fortryde min medvirken 100 procent, men gør jeg det, så lærer man jo af sine fejl.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea har fået tatoveret 'De unge mødre'-logoet

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Natascha Linea fremviser Linse-tatovering

Vil være hjemme hos børnene

Fremover vil Natascha Linea fokusere på sin uddannelse og på sine to børn, og hun har ingen ambitioner om at vende tilbage til tv-skærmen hverken i 'De unge mødre eller i andre tv-programmer. Til januar starter hun op på sin 10. klasse på fjernstudie, så hun kan blive ved med at gå hjemme med Novah.

- Jeg tænker at holde ham hjemme, til han er cirka 2 og holde Lia hjemme på deltid. Måske mere, for går det godt med fjernstudie, tager jeg HF med på fjernstudie. Det vil sige, at jeg kan gå hjemme i 3 år og være hjemmegående, som jeg altid har drømt om, samtidig med, at jeg får en uddannelse, fortæller Natascha Linea, som ikke er i tvivl om, at beslutningen om at blive der hjemme, er den rigtige for hendes børn.

- Lia elsker at være hjemme, så ved hun ville være lykkelig for det. Og Novah vil jo bare få mere nærhed og tryghed ved at være hjemme. Lia vil jo stadig komme afsted 2-3 gange om ugen, slutter hun. Natascha Linea er med i den kommende sæson af 'De unge mødre' som har premiere i det nye på på Kanal4. Derefter kan man kun følge med i hendes liv på Instagram. Se det store galleri af Natascha Lineas tid i 'De unge mødre' samt nogle helt nye billeder af hende, Lia og Novah øverst i artiklen. LÆS OGSÅ: Natascha Linea taler ud: Jeg blev voldtaget LÆS OGSÅ: Natascha Lineas søster: Hun lyver om voldtægt LÆS OGSÅ: Natascha Lineas vilde ønske: Vil du være far igen, Bent?

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.