Ung mor springer ud som blogger: Inspireret af Mascha Vang
Der er sket meget i Lines liv, siden hun var med i 'De unge mødre'. Hun har fået et barn mere, en ny kæreste og er blevet student, og nu lukker hun atter op for sin hverdag.
Da vi lærte Line De Laurent at kende i 'De unge mødre' for seks år siden havde hun et on/off-forhold til Nicki, som hun har sønnen Lucas med. De fleste folk vi huske Line for det episke klip fra 'De unge mødre', hvor hun laver kartofler i en plastikpose i ovnen.
Der er dog sket meget for den unge mor, siden hun deltog i programmet. Men nu lukker hun atter dørene op og inviterer folk ind i sit liv. Hun har nemlig startet sin egen blog.
- Jeg blevet officielt blogger hos Bloggers Delight og er klar til at fortælle MIN historie om livet i De Unge Mødre, og hvad der er sket i mit liv, siden jeg stoppede, fortæller Line til Realityportalen.dk og forklarer:
- Jeg har længe fulgt Mascha Vangs blog og blevet meget inspireret af hende på forskellige områder, og der slog det mig, at jeg faktisk også godt kunne tænke mig at blogge. Både for at dele min hverdag og samtidig fortælle om mit liv, fra jeg deltog i De Unge Mødre og til, hvad der er sket med mit liv sidenhen, for der er virkelig sket meget.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea har fået tatoveret 'De unge mødre'-logo
Godt samarbejde med Nicki
Line blev handelsstudent i januar, og siden da har hun ledt efter en elevplads. Men hvis hun ikke har fundet en plads til august, så vil hun starte på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Lucas bor på fuld tid hos ekskæresten Nicki, og det har været svært for den unge mor.
- Jeg havde det meget stramt i starten med, at Nicki var flyttet til Silkeborg med Lucas, for så ville Lucas være knap 1,5 time væk fra mig. Men jeg kan se en kæmpe udvikling, der er sket med Nicki, siden han er flyttet, og kan mærke, han har fået det rigtig godt ved at komme væk fra Grenaa. Og Lucas har også ændret sig og fået det rigtig godt. Så jeg har fået ro i maven og et rigtig godt samarbejde med Nicki, fortæller Line.
Hun har Lucas hver anden weekend og i ferierne, og det fungerer fint nu. Lucas har desuden fået en lillebror ved navn Niels, som er halvandet år og bor hos Line, der dog ikke længere danner par med Niels' far.
LÆS OGSÅ: Nicki fra 'De unge mødre': Så tit ser Lucas sin mor
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nicki: Min søn skal opereres
Ny mand i Lines liv
Det betyder dog ikke, at Line er single. For nogle måneder siden mødte hun nemlig sin nuværende kæreste, som hun netop er flyttet i hus med. Og der er ingen tvivl om, at hun har sommerfugle i maven og er meget forelsket.
- Jeg har jo i mødt en helt igennem fantastisk fyr, som selv er far til en prinsesse på 3 år.
Og så er han sgu også ret lækker, så jeg må sige, at jeg har skudt papegøjen, siger Line med et grin.
Selvom de allerede er flyttet sammen, så tager de den dog med ro i forhold til fremtiden.
- Altså, for mig står det jo lidt kaotisk til, da jeg nu har to drenge med hver deres far. Det er der selvfølgelig også mange andre der gør, men det var jo ikke sådan, man ønskede tingene skulle blive. Vi er stadig meget nyforelskede og har ikke travlt med noget. Men vi har da haft snakken om flere børn og er kommet frem til, at der ikke skal sættes et barn i verden, før vi er hr og fru Danmark, slutter Line, der altså denne gang gerne vil giftes først.
Se flere billeder af Line, Lucas og lille Niels i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: De BEDSTE citater fra 'De unge mødre'
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-June: Her er hun i dag
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.