Nu hedder hun Malene, men da vi lærte hende at kende i 'De unge mødre' gik hun under navnet Inge Yvonne, og vi fulgte med, da hun blev mor til datteren Annabel. Foto: SBS/Jakob Mydtskov

Ung mor jubler: Jeg skal giftes

Kæresten Kamilla har været på knæ foran den unge mor, der takkede ja.

Malene Christensen fra 'De unge mødre', hvor hun gik under navnet Inge Yvonne, har svært ved at få armene ned i disse dage. Hun skal nemlig giftes, efter kæresten Kamilla har været på knæ. Det fortalte hun i går aftes i et offentligt opslag på sin Facebook-profil.

- Som alle nok har regnet ud, så har Kamilla og jeg haft et forhold det sidste stykke tid, og nu er det så blevet seriøst. Jeg kan nu offentliggøre, AT JEG SKAL GIFTES! jubler hun.

LÆS OGSÅ: Tidligere Inge Yvonne: Derfor hedder jeg Malene

- Kamilla valgte at tage røven på mig og gå på knæ med en rose fra en rosenbusk og den flotteste ring (som desværre er for lille, så venter på ny), fortsætter hun opslaget.

Flere følgere gætter i Facebook-opslaget på, at der må være tale om en joke, men parret slår begge fast, at det er helt seriøst. Og det er da heller ikke første gang, at Malene har fortalt, at hun nu er til piger. Det fortalte hun allerede tilbage i 2012 til Realityportalen.dk.

Malene fik datteren Annabel i forbindelse med 'De unge mødre'. Hun valgte dog frivilligt at anbringe datteren hos sin mor, og her bor hun stadig.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Malene: Derfor er min datter stadig anbragt

I videoen herunder kan du høre mere om Malenes navneskift:

LÆS OGSÅ: Inge Yvonne: Jeg er lettet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.