(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
Kærligheden var stor mellem Line og Jakob, men nu er de gået fra hinanden. (Foto: Privat)
(Foto: Privat)
Vi mødte Line sammen med ekskæresten Nicki og sønnen Lucas. (Foto: SBS/Jacob Mydtskov)

Ung mor har igen fundet kærligheden: Det er slut med utroskab

'De unge mødre'-deltageren er igen helt væk fra singlemarkedet.

Realityportalen.dk kunne i sidste uge fortælle, at 'De unge mødre'-deltageren Line de Laurent igen havde fundet grund til at smile, efter hendes forlovelse var gået i stykker. Hun havde nemlig mødt en ny fyr, som hun var blevet glad for.

Line slog dog fast, at de to ikke kaldte sig for kærester, men det har siden ændret sig. Det afslører den nyforelskede unge mor over for Realityportalen.dk.

- Jakob og jeg besluttede os faktisk den anden aften for at gå i et forhold sammen, da vi begge har fundet ud af, at vi er ekstremt glade for hinanden. Det er en fantastisk følelse at være i et forhold igen, siger Line.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast: Ung mor dropper forlovelsen

Tager det med ro

Line og hendes nye fyr, Jakob Nyhuus, mødte hinanden i byen i marts måned. Men 'De unge mødre'-deltageren slår fast, at parret tager det med ro, selv om de altså nu er kærester.

- Vi tager det stille og roligt, hvad børnene angår. De skal ikke forvirres. Vi har gjort os rigtig mange overvejelser - først og fremmest med hensyn til børnene, hvor vi tager det et lille skridt ad gangen for deres skyld. Men vi blev enige om, at vi er så glade for hinanden, at vi ikke længere kan undgå at kalde os for kærester offentligt, siger hun.

Vi mødte Line sammen med ekskæresten Nicki og sønnen Lucas. (Foto: SBS/Jacob Mydtskov)

Jakob, der ikke selv har børn, har dog allerede mødt Lines to sønner, der begge er vilde med ham.

- Niels er helt solgt i Jakob, og han elsker, når vi kører ture, og når vi kører ned til Randers Havn og går ved vandet. Lucas har ikke mødt ham så mange gange endnu, men han er meget interesseret og synes, at Jakob er sej, fordi han er sømand, griner hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor brød forlovelsen efter utroskab: Nu ser hun ny fyr

Helt slut med utroskab

Line har tidligere fortalt Realityportalen.dk, at hun er meget usikker på sig selv, og at det var en af grundene til, at hendes forlovelse gik i stykker tidligere i år.

– Igennem hele vores forhold følte jeg lidt, at jeg var på prøve. Det er ikke ondt ment mod ham, men han er jo en tiltrækkende, ung mand, og mange piger synes jo, at han ser nydelig ud. Og når jeg er så usikker på mig selv, som jeg er, så føler jeg mig ikke altid god nok. Vi kæmpede begge en kamp for, at jeg kunne få noget bedre selvværd og mere tro på, at jeg faktisk er god nok, som jeg er, fortalte Line dengang.

HUSKER DU? ‘De unge mødre’-kæreste var utro med faster

Men selv om det altså ikke er noget, der har ændret sig siden da, så har Line alligevel valgt at kaste sig ud i et nyt forhold. Men ikke ude at tale det hele igennem først.

- Min usikkerhed har ikke ændret sig meget. Jeg arbejder på det, men alting tager tid, og så må jeg jo tage én dag ad gangen. Men Jakob er god til at udtrykke sine følelser, og han er et ærligt menneske, som siger sin mening og fortæller, hvad han tænker og føler. Jeg synes, det er super lækkert, og det letter mig meget.

- Men han ved, hvad han er gået ind til, for den snak havde vi, inden vi gik i et forhold sammen. Så vi tager én dag ad gangen, fortsætter Line.

Mens usikkerheden ikke er væk, så er der dog noget andet, der ifølge Line med sikkerhed har ændret sig, siden hun var forlovet.

- Det er slut med utroskab! Det lort skal aldrig ske igen. Jeg vil hverken byde Jakob, børnene eller mig selv det, slår hun fast.

I galleriet over artiklen kan du se flere billeder af Line og hendes nye kæreste.

Line blev et viralt hit på internettet, da hun forsøgte at lave ovnkartofler i en plastikpose. Se eller gense det sjove - og yderst omdiskuterede klip - herunder:

LÆS OGSÅ: Ung mor flytter sammen med kæresten

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.