Ung mor flytter sammen med kæresten
Parret blev forældre tidligere i år, og nu kommer de også snart til at dele adresse.
Ceci Luca, der i 'De unge mødre' gik under navnet Line Cecilie, og hendes kæreste, Sune, blev tidligere i år forældre til tvillinger efter en lang og dramatisk fødsel. Siden er der kommet mere ro på i hjemmet, selv om søvnen stadig mangler.
- Den første tid er gået rigtigt godt. Mine babyer er utroligt rolige og græder kun, når de er sultne. Men det er selvfølgelig hårdt ikke at få sin søvn samlet. Men vi elsker vores roller som nybagte forældre og kigger med forelskede øjne på dem, fortæller en glade Ceci Luca til Realityportalen.dk.
Den unge mor fortæller, at parret nu glæder sig til at holde barnedåb midt i juli, hvor tvillingerne får navnene Felix Emil og Emily Felicia.
- Min kæreste fandt på Felix, og jeg fandt på Emily. Og så kom Lucas, min store dreng, med forslaget med Emily Felicia, og på den måde syntes jeg, at det kunne være sødt, hvis begge navne gik igen i hinanden. Derfor kom Felix Emil på banen, og jeg synes, at det lyder så sødt, fortæller den unge mor.
LÆS OGSÅ: Ung mor taler ud om dramatisk tvillingefødsel
Flytter i kolonihavehus
Ceci Luca og hendes 17 år ældre kæreste har endnu ikke officielt adresse samme sted, men det bliver der snart lavet om på. Og det er noget, den unge mor i den grad ser frem til.
- Altså, vi bor ikke sammen officielt, men han er selvfølgelig hos mig og babyerne hver dag. Vi flytter i hus sammen om en måneds tid, så vi er rigtig glade og har det godt. Min kæreste har et kolonihavehus, som han har renoveret til helårsbolig, fortæller hun.
- Vi glæder os meget til at kunne slå os sammen som en rigtig lille familie. Jeg bor i øjeblikket i en lille lejlighed i Gentofte, og der er ikke meget plads. Så nu kan tiden kun gå for langsomt, griner hun.
'De unge mødre'-deltageren Natascha Linea fortalte for nylig i reportageserien, at hun også er flyttet igen. Det kan du se mere om i videoen herunder:
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa flytter i hus med kæresten
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.