Ung mor er blevet model

Den unge mor er kun 156 cm høj, men nu er hun alligevel begyndt at arbejde som model.

Det er nok de færreste, der vil være uenige i, at Amanda Sisse Glæsner fra 'De unge mødre' er en smuk pige. Men at hun nogensinde skulle blive model, det lå ikke i kortene. Den unge mor er nemlig kun 156 cm høj, og derfor var hun ved at tabe kæben, da hun pludselig blev kontaktet af ejeren af webshoppen DressMe.

Ejeren havde set de flotte billeder, som Realityportalen.dks fotograf havde taget af hende, og hun syntes, at Amanda Sisse var meget fotogen. Derfor tilbød ejeren af webshoppen hende et job som model, og det skulle Amanda Sisse ikke tænke længe over.

- Hvem kan sige "nej tak" til det? Jeg mener, jeg er 156 cm lille og har kvindelige former, så den chance hænger ikke ligefrem på træerne, siger Amanda Sisse med et grin. Det betyder dog ikke, at hun dropper sit job.

-  Jeg er stadig personlig assistent, og det her job vil ikke kræve så meget af min tid, det er dog enormt hyggeligt og en super fed oplevelse.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Jeg krummer tæer over de første afsnit

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse er forelsket

Vil gerne fortsætte model-karrieren

Så nu kan Amanda Sisse altså skrive model på CV'et, og selvom det er indiskutabelt, at hun er smuk og fotogen, så tror hun dog ikke selv, at hun havde fået tilbudt tjansen som model, hvis ikke hun var kendt fra tv.

- Det (at være kendt fra 'De unge mødre', red.) har helt sikkert nok også spillet en rolle, fastslår Amanda Sisse, som dog har fået blod på tanden.

- Hvis jeg får lov - så vil jeg da rigtig gerne fortsætte som model.

LÆS OGSÅ: DE BEDSTE KLIP: Amanda Sisses vilde udvikling

LÆS OGSÅ: Amanda Sisses søn faldt ned fra træ: Sådan gik operationen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.