Ung mor drak sig mod til skønhedsbehandling

Martinna ender med at drikke sig småfuld under sin første skønhedsbehandling.

I den nye sæson af 'De unge mødre', hvoraf de første fire afsnit kan ses netop nu på DPlay, tager Martinna et stort skridt sammen med veninden Nanna, da hun får lavet større læber. Det er dog ikke et helt nemt skridt. I programmet fortæller Martinna, at hun har ligget vågen hele natten, fordi hun er så nervøs.

LÆS OGSÅ: Sandra er ny i 'De unge mødre': Blev selv fjernet som 10-årig

Derfor starter hun også klokken 9 om morgenen med at tage et glas hvidvin, og hendes krop ryster helt af nervøsitet, så nerverne skal dulmes med vin. For en sikkerheds skyld tager hun flasken med til klinikken, og det resulterer i, at hun drikker videre i venteværelset, hvor hun spørger Nanna:

LÆS OGSÅ: Ung mor ville steriliseres: Nu er hun gravid

- Nå, skal vi aldrig have lidt vin?

Nanna morer sig lidt over veninden, som bliver mere og mere småberuset, hvilket man også kan fornemme i det klip, man kan se nedenfor - selvom hun forsikrer om, at det kun er vand, der er i papbægret. Det trænede øje vil dog bemærke, at det er noget meget gulligt vand, så det kan være, man skulle holde sig fra vand med den farve.