Ung mor dømt: Skal betale 80.000 kroner
Retten har bestemt, at den unge mor må til lommerne.
Det kører ikke helt for Farrah Abraham i øjeblikket. For nylig kom det frem, at 'Teen Mom'-stjerne bliver sagsøgt for 665.000 kroner af storcenteret Oaks at Lakeway, hvor hun drev to butikker, som hun pludselig lukkede. Men nu er der faldet dom i en anden sag mod den unge mor, der må til lommerne.
Tilbage i november skulle Farrah Abraham have deltaget i en kendis-boksekamp mod 'Flavor of Love'-stjerne Nicole 'Hoopz”' Alexander. En uge før stævnet trak 'Teen Mom'-stjernen sig pludselig, og både sponsorer og arrangør Damon Feldman følte sig i den grad snydt.
LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Ung mor springer ud som sexterapeut
LÆS OGSÅ: Vild millionløn: Så meget får ung mor for at deltage i ‘Ex on the Beach’
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se en række sjove fraklip fra 'De unge mødre'.
LÆS OGSÅ: Nu kan du streame ‘Teen Mom’ og ’16 and Pregnant’ helt gratis!
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne og datter testet positiv for narko
Arrangøren trak hende derfor i retten, og den sag er nu blevet afgjort. Det skriver The Blast, der er i besiddelse af dokumenter fra retten. Her er Farrah Abraham blevet dømt til at skulle betale Damon Feldman $12.000 - omkring 79.000 kroner - plus sagomkostninger for godt 1100 kroner. Den unge mor dukkede ikke selv op i retten.
Da Farrah Abraham trak sig fra boksekampen, hævdede hun, at Damon Feldman ikke havde levet op til de ting, der står i hendes kontrakt. The Blast er dog i besiddelse af kontrakten, der ifølge mediet modbeviser hendes påstand. I kontrakten står der desuden, at hun ville vinde kampen, uanset hvordan det gik i ringen.
Nu må Farrah Abraham til lommerne, og det er altså måske ikke den eneste gang i den nærmeste fremtid, at retten skal vurdere, hvorvidt hun skal betale penge. Det kan du læse mere om her.
LÆS OGSÅ: Efter rygter om vold og misbrug: Kærligheden brast for ung mor
LÆS OGSÅ: Ung mor har truffet stor beslutning: Derfor er min søn ikke vaccineret