Ung mor afslører: Graviditet fik mig fyret
Den nye deltager i 'De unge mødre' mistede sit job, da hun blev gravid.
Det kom som en stor overraskelse for Kimmi, da hun opdagede, at hun var gravid. 'De unge mødre'-deltageren har tidligere fortalt Realityportalen.dk, at det ikke var planen, at hun skulle blive gravid så tidligt, men nu afslører hun, at graviditeten også kostede hende jobbet.
- Jeg blev faktisk fyret fra mit arbejde som sælger, da jeg fortalte, at jeg var gravid. De mente ikke, at jeg var berettiget til barsel hos dem. Jeg gik efterfølgende til min a-kasse, men der var ikke noget at komme efter, fortæller Kimmi til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Ung mor efter politianmeldelse: Jeg har det ad helvedes til
Vil være rollemodel
Den kommende unge mor har dog ikke tænkt sig at pive over tabet af jobbet. I stedet holder hun humøret højt og hopper op på hesten igen.
- Men det gør ikke noget. Det var alligevel ikke et arbejde, jeg skulle have, når jeg havde født. For det første var det ikke børnevenlige arbejdstider, og for det andet var jeg kun provisionslønnet. Det kan jo ikke fungere, når man har et barn.
- Mens jeg er på barsel, tager jeg nogle HF-enkeltfag, så jeg kan være klar til at tage en uddannelse. Det er jeg fast besluttet på, at jeg skal have. Jeg vil gerne være en god rollemodel for min datter og vise, at en uddannelse er vejen frem, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Tidligere topmodel kommer med i ‘De unge mødre’
Svært ordblind
Det er dog ikke lige til for Kimmi at tage en uddannelse. Den tidligere deltager i 'Danmarks næste topmodel' havde nemlig ikke nogen let skolegang, da hun er svært ordblind og derfor er blevet kaldt dum igennem hele skoletiden.
- Da jeg søgte ind på HF blev jeg også kaldt for dum til det, og så mistede jeg bare modet. Så jeg har faktisk ikke gået i skole siden niende klasse, så det bliver noget af en omvæltning. Men hun (hendes ufødte datter, red.) giver mig styrken til at gennemføre det her, siger Kimmi, der endnu ikke har besluttet sig, hvilken uddannelse hun skal have.
- Jeg venter lige og ser, hvad mine karakterer rækker til, når jeg er færdig med HF. Min ordblindhed begrænser mig, men jeg vil ikke sætte urealistiske forventninger til, hvad jeg kan være. Det finder jeg ud af bagefter.
I galleriet over artiklen kan du se Kimmi med kort hår, efter hun har doneret sit hår til kræftramte.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor donerer hår til kræftramte
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.