Ung far er blevet far igen - men han var ikke med til fødslen
Der var en god grund til, at 'Teen Mom'-stjerne måtte misse sønnens fødsel.
Der er stor glæde hos Ryan og Mackenzie Edwards. Tidligt tirsdag morgen blev de to tidligere 'Teen Mom OG'-deltagere nemlig forældre, da sønnen Jagger kom til verden med en kampvægt på 3203 gram. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andre Radar Online og The Ashley.
MTV var ifølge medierne ikke med på hospitalet, hvilket ikke er overraskende, siden Ryan og Mackenzie for nylig blev fyret fra tv-serien på grund af Ryans stofmisbrug. Det misbrug har givet ham flere problemer i den seneste tid, og stoffer var også årsagen til, at han ikke selv var til stede på hospitalet, da Jagger kom til verden.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne risikerer lang fængselsstraf
LÆS OGSÅ: Ung mor i stor sorg: Min mor har kræft i hjernen
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvordan det gik til, da 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha fødte sønnen Novah.
LÆS OGSÅ: Toppolitikers datter bliver ny ung mor
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne og datter testet positiv for narko
I juli blev den unge far igen anholdt for besiddelse af narko, hvilket han risikerede en lang fængselsstraf for. Det slap han dog for, men han er fast besluttet på, at narkoen nu skal helt ud af hans liv. Derfor lod han sig ifølge The Ashley i sidste måned indlægge på en afvænningsklinik, hvor han efter planen skal være i seks måneder, og han kommer altså først ud igen til februar eller marts næste år.
Mens Ryan ikke selv var til stede på hospitalet, så var hans forældre, Jen og Larry, der til at se barnebarnet. Det samme var Mackenzie Edwards' forældre, Terran og Bobby.
Det er Ryan og Mackenzies første fælles barn, men Mackenzie har sønnen Hudson på fire fra et tidligere ægteskab, mens Ryan har sønnen Bentley, der senere på måneden fylder ti år, med Maci Bookout, som han oprindeligt deltog i 'Teen Mom OG' med.
LÆS OGSÅ: Ung mor i stor sorg: Min mor har kræft i hjernen
LÆS OGSÅ: Skud affyret: Lamar Odom indblandet i voldsomt skænderi