(Foto: MTV)

Umulig 'Teen Mom'-stjerne deltager stadig

Han har slået fast, at han er færdig med programmet, men alligevel filmer han. Hvordan kan det være?

Der har været skrevet meget om Adam Lind i den seneste tid. 'Teen Mom'-faren, der med sin deltagelse i programmet har fået ry som lidt af en bad boy, har slået fast, at han var færdig med MTV-programmet. Men måske er han det ikke helt.

Flere amerikanske medier - heriblandt The Ashley's - skriver, at Adam stadig filmer, og for nylig blev han spottet med et kamerahold til datteren Aubrees softball-kamp. Men han var langt fra tilfreds.

- Han var til kampen med sin forlovede, Stasia, og datteren Paislee, men han stod hele tiden bare og skabte sig og brokkede sig over, at alt han lavede foran kameraet ville blive klippet sammen, så det fremstillede ham på en dårlig måde, siger en kilde til mediet.

- Produceren forsøgte at overbevise Adam om, at det ikke var sandt. Men han formåede stadig at lave en scene. Stasia stod der bare og var helt stille hele tiden, og hun så virkelig ud til at have det skidt med det hele.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-far skal giftes

Kontrakten tvinger ham

Men hvis Adam er så utilfreds med at filme programmet, som han giver udtryk for, hvorfor gør han det så stadig? Forklaringen skal ifølge mediet måske findes i, at den kommende sæson er del to af den syvende sæson - 7B - i stedet for en sæson otte af serien.

Derfor er kontrakterne ikke blevet genforhandlet. Mediet kan ikke få bekræftet, at det er årsagen til, at Adam stadig filmer, men det kan være en forklaring. Men hvis han fortsat vil have den massive løn, som deltagerne får, så skal han begynde at opføre sig ordentligt.

- Hvis han ikke udfører det job, som de betaler ham for at udføre, hvorfor skulle han så stadig få penge? Sådan har de det, siger en kilde til mediet og fortæller, at produktionen i øjeblikket overvejer at stoppe betalingerne til Adam.

LÆS OGSÅ: Rasende ‘Teen Mom’-stjerne bekræfter: Jeg er færdig med programmet!

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.