Ullas dobbeltliv: 'Matador'-stjernen nyder livet

'Matador'-skuespillerinden nyder sit hyggelige dobbeltliv.

Ulla Henningsen har fundet den perfekte balance i sit liv. Hun deler tiden mellem sit hjem i Nordjylland med sin mand, musikeren Uffe Markussen, og byggeforeningshuset på Vesterbro, hvor hendes søn bor i stuelejligheden.

Det fortalte hun HER&NU ved premieren på komedie-dramaet 'De frivillige', som hun også har en fin rolle i.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: TV 2 snupper stor DR-profil

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde en kvinde med en mand, der havde et noget mere alvorligt dobbeltliv.

LÆS OGSÅ: I dag starter ‘Badehotellet’-optagelser: Alt gik ikke som planlagt

– Jeg er husmandskone i Vendsyssel. Engang imellem er der bud efter mig fra København. Så køber jeg en 65-billet, grinede skuespilleren, der for nylig rundede de 68 år.

– Så jeg lever lidt et dobbeltliv. Jeg har jo stadig mit hus på Vesterbro, men jeg bor Nordenfjords. Det er sådan en blød landing, før jeg skal i jorden. Det har jeg dog ikke planer om lige foreløbig. I de her dage er jeg på Sceneskolen, hvor nogle dramatikerelever har deres afsluttende eksamen. Og til efteråret laver jeg noget teater, lød det med masser af smil fra Ulla

For nylig kunne hun også opleves i tv-serien 'Sygeplejeskjolen' - og rollen som den uforlignelige Iben Skjold Hansen slipper hun aldrig.

– Folk spørger stadig tit om 'Matador'. Og det, synes jeg, er fint og rigtig hyggeligt.

LÆS OGSÅ: Amalie har mødt en mand: Jeg er SÅ vild med ham