UHH! Lenny er tilbage foran kameraet
Lenny prøvede i weekenden kræfter med en ny form for beskæftigelse foran kameraet.
Lenny Phil har i mange år været vant til at stå foran et kamera i diverse tv-programmer som 'Paradise Hotel', 'Singletown' og senest i vennerne Simone og Philips eget program 'Philip May & Simone', men nu har Lenny besluttet sig for at prøve kræfter med en helt anden beskæftigelse foran kameraet - nemlig som skuespiller.
Hele weekenden har Lenny brugt på optagelser i rollen som viking.
- Jeg har været ude på optagelser til en pilot til en serie, som måske kan gå hen og blive til noget, og det har været mega sjovt og sindssygt spændende. Det kan godt være, at jeg skal lave skuespil fremover, fortæller Lenny i en story på Instagram.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører sin fremtid på 'Paradise Hotel'
Det er Lennys kusines kæreste, der har fået skuespillerdrømmen til at leve hos Lenny.
- Han ringede og sagde, at der var en rolle ledig, og da jeg så manuskriptet, så var der bare sindssygt mange replikker, fortæller Lenny og fortsætter:
- Det er mega svært at spille skuespil, og det er meget sværere, end jeg havde regnet med. Jeg tror altid, at alting er så nemt, men det er sindssygt sjovt at prøve, fortæller Lenny, der bestemt ikke er færdig som skuespiller.
LÆS OGSÅ: ULYKKELIG FORELSKET: Amir og Mikkel fra ‘Prince Charming’ afslører fortid
Allerede næste weekend skal Lenny afsted på optagelse igen, og det ser han frem til, da hele skuespillerdrømmen har haft en positiv effekt.
- Jeg har haft det sindssygt godt det seneste stykke tid, og jeg har det godt i mit liv. Mit hjerte hviler og er et roligt sted, og jeg er vågen oppe i hovedet, hvilket jeg ikke har været i lang tid, så jeg er helt frisk, og det er fedt, fortæller Lenny.
LÆS OGSÅ: Fortvivlet reality-hunk: Vil gerne være far
Lenny har i lang tid været nede i et stort hul, da han har været i sorg over bruddet med Melina, men alt tyder på, at han har fundet glæden i livet igen, og det har det nye projekt som skuespiller haft en god indvirkning på.
LÆS OGSÅ: Efter brud med Asbjørn: Christel Trubka taler ud