Asbjørn og Christel. (Foto: Anthon Unger og Michael Stub.)

UH! Sådan blev Asbjørn og Christel kærester

Så skete det. Asbjørn og Christel er blevet kærester. Og det har de faktisk været i noget tid.

Det var vel næsten bare et spørgsmål om tid, hvornår Asbjørn Nielsen, 22, og Christel Trubka, 24, fra henholdsvis 'Ex on the Beach' og 'Paradise Hotel' ville melde ud, at de er kærester.

Men nu skete det altså endelig - og så endda på selveste valentinsdag.

- Vi har været kærester i et par uger, men valgte først at offentliggøre det nu. Afstanden er intet problem, da vi begge to er selvstændige. Så vi pendler bare lidt frem og tilbage. Lidt som en 7/7 ordning, forklarer Asbjørn med et smil til Realityportalen.

Parret bor nemlig en del kilometer imellem sig, da Asbjørn bor i Kolding, mens Christel bor i København.

LÆS OGSÅ: Bendtner og Philine går fra hinanden

- Sjældent har jeg mødt en så positiv, og fantastisk pige. Vi respekterer hinanden, giver hinanden plads, har fælles interesser og ikke mindst har vi det pisse hamrende sjovt sammen. Og ja, så er hun da møj hamrende smuk. Tak fordi du vil være min. Jeg elsker dig så højt, skrev Asbjørn søndag i et opslag på Instagram, da den gode nyhed skulle ud.

LÆS OGSÅ: Nu taler Walid ud

Sådan fandt de sammen

De to reality-stjerner har set hinanden stort set hele tiden, siden Asbjørn og Lærke gik fra hinanden omkring nytår. Hele tiden har både Asbjørn og Christel holdt fast i, at der blot var tale om et venskab, og at de virkelig bare nød hinandens venskab og havde det helt fantastisk sammen.

- Da vi startede med at ses, var der ikke noget mellem os. Men så har det bare udviklet sig, siger Asbjørn.

I dag er der så sat et andet mærkat på forholdet.

LÆS OGSÅ: DJ Martin Jensen får hjælp af sin forlovede i ‘X Factor’: Hun pynter på dem alle

- Alle burde have en som Asbjørn i sit liv. Jeg er den heldigste! Tak for dig og alt du gør. Elsker dig, lyder det fra Christel.

Hun har kendt Asbjørn, siden han medvirkede i 'Ex on the Beach' sæson 4, der rullede over skærmene i foråret 2020. På samme tid blev Danmark lukket ned, og det gjorde det besværligt at ses. Men de har dog ses til et par fester og arrangementer, som corona nu tillod, og ellers har de haft masser af kontakt over Instagram.

Men efter de i begyndelsen af januar begyndte at se mere og mere til hinanden, opstod der altså lidt større og varmere følelser.

LÆS OGSÅ: Amanda og Nicklaes prøver igen