Uforstående 'Luksusfælden'-par: Hvor bliver vores penge dog af?

De lever godt og holder dyr jul og sommerferie - men de kan alligevel ikke forstå, hvor pengene forsvinder hen.

I Gerlev i Nordsjælland styrer Karina familiens økonomi med hård hånd, og hun mener ikke, at Janus har noget at skulle have sagt. I hendes øjne er hun kassemester, og Janus er ingenting. Dén holdning har Janus lagt under for i flere år, men med besøget fra 'Luksusfælden' skal der gøres noget ved ligestillingen i deres forhold.

Mens Mette Reissmann og Carsten Linnemann forsøger at få Janus til at tage ansvar for parrets milliongæld, modarbejder Karina dem, for hun vil under ingen omstændigheder give slip på kontrollen over parrets økonomi.

Janus og Karina lever godt, og deres i alt fem børn mangler intet - blandt andet kostede den seneste jul parret 10.000 kroner, mens Karina også insisterede på at bruge penge på en sommerferie. Alligevel ved de altså ikke, hvad de bruger deres penge på.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperterne: Derfor er vi så hårde

- Vores penge forsvinder ud i den blå luft. Jeg aner ikke, hvor de forsvinder hen, fortæller Janus blandt andet i klippet, som du kan se over artiklen.

Men parrets økonomi er også ekstra presset, for om få måneder udløber deres afdragsfrie lån på huset, og de har lige nu ikke råd til at betale afdragene. For at undgå en tvangsauktion, sætter 'Luksusfælden'-eksperterne nu gang i flere tiltag, så økonomien ikke ender i et stort kaos.

Men vil Karina gå med at til lade både eksperter og Janus blande sig i økonomien. Og hvad er der sket, når eksperterne vender tilbage efter en måned?

Det kan du få svar på i aften klokken 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Vi hader ikke husdyr, men …