Udstemte Ceelin: Jeg er for ung til 'Topmodel'

Det blev i aftenens afsnit af 'Danmarks næste Topmodel' et farvel til 15-årige Ceelin.

Ceelin måtte med tårer i øjnene forlade 'Danmarks Næste Topmodel' efter aftenens program. Selvom det var en hård afsked, tager den unge forstadspige det med oprejst pande og ser lyst på fremtiden.

- Dommerne havde flere gange påpeget, at jeg ser for ung ud på billederne. Men samtidig sagde de også, at jeg er god, men bare skal modnes lidt. De var alle enige om, at jeg nok skal blive model alligevel, jeg skal nok bare lige af med hvalpefedtet, siger Ceelin til Realityportalen.dk med et smil.

LÆS OGSÅ: Derfor sluttede Milles modeldrøm

Ceelin vil stadig være model. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

Efterskolen kalder

Ceelin er, med sine blot femten år, blandt de yngste af årets deltagere, men det gør også, at der er tid til at fokusere på andre ting inden en eventuel modelkarriere.

- Jeg glæder mig vildt meget til at komme på efterskole. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at få en masse vildt gode oplevelser og en masse nye venner. Det bliver da lidt sjovt, at mine nye efterskolevenner kommer til at se mig i 'Topmodel', men jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke noget, siger hun om det kommende skoleår.

'Topmodel'-pigen har bestemt nogle gode modeltræk, såsom de kilometer lange ben og det specielle ansigt. Hun indrømmer da også, at drømmen om modellivet stadig lever, selvom efterskolen lige nu er første prioritet.

- Jeg havde ikke meldt mig til programmet, hvis jeg ikke drømte om at blive model. Tiden må vise, hvad det bliver til, men jeg vil selvfølgelig gerne prøve det igen på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Mirah er ude af 'Topmodel': Jeg havde regnet med det

Overvældende oplevelser

Allerede efter fem afsnit af 'Danmarks Næste Topmodel' har pigerne været udsat for benhårde challenges og fantastiske fotoskydninger. For Ceelin var mødet med et af hendes forbilleder særligt mindeværdigt.

- Det var ret vildt at møde Josephine Skriver. Hun er et kæmpe forbillede for mig som model, og det var rigtigt fedt både at møde hende og få en masse gode råd fra hende, fortæller hun.

'Danmarks Næste Topmodel' har givet det 15-årige pige oplevelser for livet og en hel masse ny viden om modelfaget og samtidig en masse nye veninder.

Husk at pigernes blå bøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her. 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.