Udlandet om Prins Henrik: Han er en bitter mand
En lang række fremtrædende udenlandske medier lægger ikke fingrene imellem, når de skal beskrive prins Henrik
Det er ikke kun herhjemme, at prins Henriks beslutning om ikke at ville begraves sammen med dronning Margrethe, vakte mere end almindelig opsigt.
Normalt beskæftiger udenlandske medier sig ikke synderligt med det danske kongehus, mens nyheden om prins Henriks beslutning gik jorden rundt og gav Danmark omtale for millioner af kroner, da den opsigtsvækkende krise i det danske monarki nåede ud i verdens fjerneste afkroge.
Prins Henrik skal dog ikke læse de udenlandske artikler i håb om at få moralsk opbakning til sin ultimative hævn over sin kone. For verdens medier er langt fra blide, når de beskriver Henriks beslutning.
HER&NU har plukket i en del af de hundredvis af artikler, der er skrevet om skandalen.
LÆS OGSÅ: Hofekspert: Hvor er værdigheden?
New Yorker: De burde gå i terapi
Nyheden om Henriks beslutning nåede sågar det højt ansete tidsskrift The New Yorker, der skrev: - Vi burde formentlig lade være med at forestille os samtalen ved morgenbordet dagen efter, at prinsen annoncerede hans beslutning. Men hvis han og dronningen ikke er i parterapi, burde de måske gøre det, skrev tidsskriftet. Det havde også en løsning: - Så giv ham dog titlen. Der er ikke andre i verden, der er mere kvalificerede til at være kongegemal af Danmark end prins Henrik. Han er den eneste, der ønsker jobbet.
Le Monde: Ballademageren
I Henriks hjemland, Frankrig, var der også interesse for den kongelige skandale. – Ballademageren i det fredelige danske kongehus har slået til igen, skriver franske Le Monde om polemikken.
LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold
Le Figaro: Opbakning
Den anden store, franske avis, Le Figaro, stiller sig på Henriks side. – "Danmark, som ellers er kendt som en ivrig forkæmper for ligestilling mellem kønnene, er tilsyneladende villig til at betragte ægtemænd som mindre værd end deres hustruer,” citerer avisen prinsen for at sige.
Vanity Fair: Bitre følelser
Vanity Fair er ikke ligefrem på Henriks side i den royale slåskamp.
- Nogle ting får aldrig lov at dø. Prins Henrik lader sine bitre følelser gå ud over sit land, fordi han ikke fik titlen konge.
LÆS OGSÅ: Joan Ørting: Regentparret elsker stadig hinanden
Daily Mail: Ydmyget
Engelske Daily Mail gravede i arkiverne og fandt frem til dengang, hvor Henrik forskansede sig på Cayx, fordi han ikke følte, at han blev værdsat. - I 2002 rejste han til Frankrig, efter at det kongelige pars ældste søn, kronprins Frederik, var vært ved nytårskuren under dronningens fravær. Henrik sagde, han følte sig skubbet til side, degraderet og ydmyget og skubbet ned på 3. pladsen, da Frederik blev vært i stedet for ham.
People: Verdens mest forbitrede
Det amerikanske magasin People, sætter et mærkat på Henrik, han formentlig gerne havde været foruden. ”Verdens mest forbitrede kongelige person”.
LÆS OGSÅ: Landmand søgte kærlighed: Nu skal han giftes og have barn
CNN: Evig protest
Også et af verdens største medier, amerikanske CNN, fandt det på sin plads at skrive om skandalen i det danske monarki.
- Prins Henrik af Danmark ser ud til at søsætte en evig protest, efter at han annoncerede, at han ikke vil begraves ved siden af sin kone, der nægtede ham at blive konge.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Efter fem år er det slut
LÆS OGSÅ: Linse jubler: Jeg har fundet en mand
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.