Ude af 'Paradise': Jeg røg ud på den helt rigtige måde
At være ude af 'Paradise' er ikke nok til at tørre smilet af Sejrs læber.
I dagens afsnit af 'Paradise Hotel' tog Sejr en vild chance, da han afslørede sig selv som den klamme kanins hjælper. Han håbede på, at de andre til gengæld ville redde ham, men sådan gik det ikke, og Sejr er ude af 'Paradise'. På vejen ud var han dog ét stort smil, og det er ikke tilfældigt.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Sejr: Det hed jeg før
- Jeg synes, det var den helt rigtige måde at ryge ud, hvis jeg skulle. Jeg er selvfølgelig suuuper ærgerlig over at være røget ud, men jeg synes også, det var en sej måde at ryge ud på, fordi jeg selv gjorde det på en måde. Jeg valgte at sætte mig selv i fare for at få ram på Kim, men det backfirede så, fortæller Sejr med et grin og fortsætter:
UHH! Her er ‘Paradise’-deltagernes dækhistorier
- Jeg havde planer om at fuldføre min mission først, men så bedre muligheder i at prøve at få Kim ud, så læste brevet igennem nok 30 gange for at se, om jeg ikke kunne finde en udvej. Som man kan se, så havde jeg kæmpe smil på hele vejen igennem, for jeg tænkte, at hvis det nu skulle være min sidste tid, så skulle jeg slutte på toppen med et KÆMPE smil.
LÆS OGSÅ: Tabte fire kilo: Sådan er maden i ‘Paradise’ og ‘Ex on the beach’
Det var vigtigt for Sejr, at de andre huskede ham som ham med det store smil, og så tænkte han også på de andre, da han tog afsked.
- Jeg håbede også lidt at ved at være glad og smilende, at de andre så ville tage lidt lettere på det, og måske kunne de have sig en god aften og måske en lille fest. Det hører jeg så, der ikke lige var stemning for, men hey jeg prøvede, slutter Sejr, som bare gerne ville sprede alle de good vibes, han kunne.