TV3 søger ‘Paradise’-deltagere til ny sæson

Ser du dig selv som den perfekte paradiso? Så læs mere her.

Så er der godt nyt for alle festglade mennesker, der drømmer om at komme på tv. TV3 leder nemlig lige nu efter glade og friske singler, der har lyst til at medvirke i den næste sæson af det populære realityprogram ‘Paradise Hotel’, som skal optages til efteråret.

For at blive taget i betragtning skal du være:

– Single

– Mellem 18 – 32 år

– Være vild med luksus, fest og farver

– Have mulighed for at tage til Mexico i efteråret

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sådan forberedes ‘Paradise’-deltagerne til programmet

De tre paradiso-ingredienser 

Ifølge TV3-redaktører er der tre ingredienser, der skal til for at blive den perfekte ‘Paradise’-deltager.

– Opskriften på den perfekte paradiso er, at man har lyst, har karisma og er umiddelbar, forklarer redaktøren Jesper Kynde i en TV3-video.

– Det kræver altså, at man rigtig gerne vil være med i ‘Paradise’. At man gider feste, at man gider nye mennesker, og at man gider spille med på legen, fortæller den anden redaktør Mads Lindemann.

– Og så skal det være nogen, som udtrykker sig og har en holdning til alt, som vi har sagt, supplerer Jesper Kynde.

– Opskriften på den perfekte paradiso er, at man har lyst, har karisma og er umiddelbar.

Hvis du har lyst til at checke ind på luksushotellet, så send en ansøgning til paradise@mastifftv.dk hvor du fortæller lidt om dig selv samt oplyser dit telefonnummer, din adresse og vedhæfter et par vellignende fotos.

Se klippet og få endnu flere gode råd nedenfor: 

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du den perfekte paradiso

LÆS OGSÅ: Kasper H giver gode råd til den nye ‘Paradise’-casting

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.