TV3 om Fie Laursen: Vi kan jo ikke vise alt
TV3 er ikke enig i den massive kritik, som Fie Laursen kom med tidligere på ugen.
Den kendte blogger Fie Laursen er sprunget ud som paradiso med sin deltagelse i årets udgave af ’Paradise Hotel’. Det har dog ikke kun været en positiv oplevelse for hende. Tidligere på ugen var hun ude med massiv kritik af TV3, fordi hun mener, at de har skamklippet hendes deltagelse i programmet.
Hos TV3 er det ikke en uvant kritik, og man tager Fie Laursens kommentarer helt med ro.
- Det er desværre ikke en fremmed kritik for os. Men deltagerne har tit svært ved at kende sig selv, når de ser en redigeret udgave. Men vi kan jo ikke vise alle minutter fra optagelserne, så vi er nødt til at klippe noget ud, fortæller Søren Hedman, pressechef ved TV3, til Realityportalen.dk
LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Jeg er skuffet over TV3
Seerne må vurdere
Ifølge Fie Laursen var programmet klippet sammen på en sådan måde, at seerne fik den opfattelse, at hun var seksuelt sammen med Theis. Men Søren Hedman giver ikke meget for den kritik.
- Det er jo op til den enkelte seer at vurdere det, men jeg synes nu, at det er ret tydeligt, at der ikke sker mere mellem dem. Men det har i hvert fald ikke været meningen at give seerne den opfattelse. Vi forsøger at fremstille vores deltagere så loyalt som muligt, fortæller han.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Fie udelukker ikke Theis som drømmefyren
Hun har ytringsfrihed
Selv om TV3 langt fra er enig med Fie Laursen og hendes massive kritik, så får det på ingen måde konsekvenser for den nye paradiso.
- Hun er mere end velkommen til at sige sin mening. Hun har jo ytringsfrihed, så hun kan kritisere os alt det, som hun vil. Men det betyder ikke, at vi skal give hende ret, slutter Søren Hedman.
Se det omtalte klip med Fie og Theis og vurder selv, hvem der har ret:
LÆS OGSÅ: Ny paradiso i chok: Udsat for hærværk
LÆS OGSÅ: Fie: Derfor er jeg med i ‘Paradise Hotel’
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.