Ti unge mennesker er klar til at give den gas på 'Paradise Hotel'. Foto: TV3

TV3: Derfor henter vi kendisser til 'Paradise Hotel'

Der har efterhånden været mange kendte personligheder forbi hotellet i Mexico, men det er der også en særlig grund til.

Vi har efterhånden stødt på massevis af kendte ansigter i 'Paradise Hotel'. I år kan serien bryste sig af at få besøg af Danmarks mest googlede kvinde, nemlig den frække Nikita Klæstrup. Sidste år dukkede bloggeren Fie Laursen op, og Linse og Geggo har også været et smut forbi hotellet. Sådan kunne vi blive ved.

Men til trods for de evige besøg af kendte personligheder er programmet ifølge TV3 stadig indbegrebet af helt almindelige mennesker.

- 'Paradise Hotel' er stadig et program for ”almindelige mennesker”. Når vi bringer kendte mennesker ind i programmet, er det, fordi vi mener, at det kan give noget til programmet, siger Jon Pagh, presseansvarlig på 'Paradise Hotel', til Realityportalen.dk og slår fast:

- De har jo en specifik funktion i forhold til spillet.

Hvilken funktion Nikita Klæstrup eksempelvis har på hotellet, må vi vente med at finde ud af, indtil programmet får premiere til foråret.

Indtil da kan man smugkigge sæsonen herunder:

SMUGKIG: ‘Paradise Hotel’ bliver vildere end nogensinde før

Rikke løfter lidt af sløret for Nikita Klæstrups rolle i ‘Paradise Hotel’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser