TV3 afslører lidt om de nye 'Paradise'-deltagere

I år har programmet satset på en ny type paradisoer.

Optagelserne til næste sæson ’Paradise Hotel’ er netop nu i gang i Mexico. Flere hundrede unge mennesker har haft meldt sig til castingen, men nu er de helt rette drenge og piger blevet valgt. Forvent dog ikke at se, hvad du plejer i den nye sæson. TV3 har nemlig forsøgt at finde nogle lidt andre personligheder end vanligvis.

- Castet i år er stærkere personligheder, som står lidt mere for, hvad de selv er. Før i tiden har det meget været sådan, at man så ud på en bestemt måde, hvis man var med i ’Paradise Hotel’. Vi har derfor prøvet at tage naboens datter med og deltagere, som ikke nødvendigvis selv definerer sig som et ’Paradise’-cast i deres hverdag, forklarer redaktøren på programmet, Mads Lindemann, og uddyber:

LÆS OGSÅ: TV3 snød pressen: ‘Paradise’-vært gemt væk

- Det gør, at man som seere nok kan spejle sig mere i de forskellige typer. Vi prøver også i år, at det ikke skal handle så meget om druk og at knalde, men hellere om humor og kærlighed. Den stærke historie sidste år var jo også Patrick og Michelle. Men I skal ikke være bekymrede for, at der også vil komme drama og intriger.

Mads håber på, at deltagerne vil få en sjov oplevelse, en god fest og nyder, at de er sådan et fantastisk smukt sted i verden.

'Paradise Hotel' sæson 13 bliver sendt til foråret på TV3, men de nysgerrige kan følge med på Snapchat og Instagram i disse dage, hvor Realityportalen er i Mexico med produktionen.

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-babe har fået ny kæreste

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-babe er blevet single

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.