Tv-vært i chok: Tyve brød ind, mens datteren lå og sov
Tv-vært og skiekspert, Thomas Uhrskov, fik et chok, da han for nyligt fik en opringning fra sin datter.
Thomas Uhrskov, tv-vært og skiekspert, fik et chok, da han for nylig fik en opringning fra sin datter. Mens han selv var i sommerhus, brød tyve ind i hans hus, mens hans datter lå og sov i boligen.
Han har skrevet et harmdirrende indlæg i Berlingske om episoden, hvor han sågar fandt ud af, hvem den ene af tyvene var.
LÆS OGSÅ: Faren til Stine Kronborgs søn: Jeg er stadig i chok
– En af jer var på 1.-salen, da en anden fra jeres gruppe, måske var det dig, Dennis, åbnede døren til min datters værelse. Hun vågnede, da døren gik op. Satte sig op i sengen ved lyden af dine skridt og skreg, da hun så lyskeglen fra din lygte bevæge sig fra gulvet op mod hende og kæresten. Hun skreg, skriver Thomas Uhrskov blandt andet og fortsætter
- Du drejede rundt, og hun så dit ansigt og den store sorte rygsæk. Mens hun stadig skreg, råbte hendes kæreste: ”Vi er to mennesker her i rummet, I skal ud, vi gør jer ikke noget, I skal væk.” Samtidig råbte du lige så højt: ”Ud, væk, nu nu nu!”.
LÆS OGSÅ: CHOK: Ikke noget hus til vinderne af ‘Nybyggerne’
Datteren slap med skrækken og familien mistede en del ejendele, der har stor betydning for dem. Indbruddet og datterens forskrækkelse gjorde tv-værten rasende.
– Da jeg få timer efter indbruddet lærte din identitet at kende, fik jeg primitive tanker om at hyre en psykopat til at banke dig til ukendelighed. Som du ved, skete det ikke, for vold avler vold og forståelse avler forståelse, skriver han til Dennis, hvis navn han opdagede, da Dennis åbnede den computer, han havde stjålet i Uhrskovs hjem.
Datteren var efterfølgende hos krisepsykolog for at bearbejde chokket.
LÆS OGSÅ: CHOK: Er det et farvel til Gulddreng?