Türker melder ud om deltagelse i 'Robinson Ekspeditionen'
Türker Alici har sagt ja til at deltage i en række realityprogrammer.
Türker Alici har medvirket i 'Paradise Hotel' to gange og en enkelt gang i 'Robinson Ekspeditionen', men det betyder ikke, at han er mættet, når det kommer til at lave tv.
Faktisk var det planen, at den 29-årige realitystjerne og medstifter af Bronuts skulle være med i både 'Stjerner i trøjen' og 'Til middag hos', og derudover var et produktionsselskab også interesseret i at lave et program om donutskæden Bronuts med Türker og Sarah i hovedrollerne.
LÆS OGSÅ: Sarah og Türker snydt: Det er en katastrofe!
Dog måtte alle castere trække interessen i land, efter de havde set det afsnit af 'Paradise Hotel' i 2020, hvor Türker og Sarah Dohn ender i et skænderi, der gør Türker så aggressiv, at han kaster en vandflaske i hovedet på Sarah og rammer hende i øjet.
Det åbner Türker selv op om i en spørgerunde på Instagram, hvor han blandt andet deler en besked fra en af casterne, der dengang var interesseret i serien om Bronuts. I beskeden stod: "Hej Türker. Jeg synes, i er pisse fede. Men de er stadig sure på dig over det med 'Paradise'. Så han kommer ikke til at godkende en serie med dig, desværre. Ærgerligt! Men held og lykke med det hele."
LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft
På trods af den besked er Türkers lyst til mere reality ikke forsvundet.
- Jeg har nogle programmer i tankerne, jeg rigtig godt gad være med i. Men jeg vil sige, at 'Robinson' er en engangsforestilling. Det var møg fedt! Men det er ikke noget, jeg drømmer om igen, oplyser han i samme spørgerunde og fortæller, at et andet realityprogram, hvor man også bliver fysisk udfordret, er en drøm.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Stine ked af det: Jeg modtager tarvelige beskeder
- Når det så er sagt, så melder jeg mig max klar, hvis 'Korpset' skulle sende mig en mail i indbakken, oplyser han.
Som det ser ud nu, er der dog ikke udsigt til noget tv fra Türkers side, udover at han skal deltage i 'Stjerne Boksning', der finder sted den 4. september.
LÆS OGSÅ: CHOK! Kendispar skal skilles