Türker efter hackerangreb: Det strider imod alt, jeg står inde for
Türker Alici fik desværre ubudne gæster på det sociale medie.
Den 29-årige realitystjerne Türker Alici fik sig en lidt ubehagelig overraskelse, da han vågnede tirsdag morgen.
- Min Facebook er desværre blevet hacket, og der er i nat postet en masse billeder, som strider imod alt det, jeg står inde for, fortæller Türker i et opslag på Instagram.
Artiklen fortsættes under videoen med Albert og Jenna, der fortæller, hvorfor det er svært at flytte sammen...
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-stjerne er nybagt far og syg: Jeg er bekymret
Det var to kammerater, der gjorde ham opmærksom på, at der i løbet af natten havde været noget aktivitet fra profilen.
I sit opslag på Instagram beklager Türker overfor alle dem, der har nået at modtage billeder fra ham, som de har følt sig stødt over. Heldigvis greb Facebook ind efter cirka fem minutter.
LÆS OGSÅ: Efter 70 år i Vedbæk: Janni og Karsten melder ud om flytning
Desværre har hackerangrebet nu fået en konsekvens for Türker, der jo som bekendt er enorm afhængig af at bruge sine sociale medier i sit arbejde som personlig træner og med sit arbejde med donutskæden ’Bronuts’.
- Det har også resulteret i, at jeg er blevet deaktiveret. Ved dog ikke, hvor længe, men nu ved i hvorfor, hvis i ikke kan finde mig på Facebook, skriver han.
LÆS OGSÅ: Lasse Skriver afslører stor hemmelighed