Trist forsidefrue: Dét var min sidste baby
Sarah Louises yngste søn er begyndt at gå, og dermed er det slut med babyer hjemme hos bloggeren.
De sidste fire år har stået på bleskift og babymos for Sarah Louise, men nu er det slut. Sarah Louises yngste søn, Arthur, er begyndt at gå, og dermed er han ikke længere en baby for den smukke mor til tre.
- Det var så det. Min sidste baby. Det er en spøjs fornemmelse at stå med, når man mere eller mindre har haft mindst én baby i fire år eller været gravid. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver lidt sørgmodig af den tanke, for egentlig vil vi jo ikke have flere børn af 1000 gode grunde, men alligevel så bliver jeg lidt trist i maven over, at jeg aldrig mere skal have en lille baby, skriver hun på sin blog.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise: Jeg har ikke været mig selv, siden Arthur blev født
Udover sønnen Arthur, som havde en meget turbulent ankomst til verden, har Sarah Louise Albert på fire år og datteren Alma på tre.
Den uvante babyfrie-situation er ambivalent for Sarah Louise, men hun ved godt, hvad hun skal tænke tilbage på, hvis æggestokkene pludselig begynder at skrige igen.
- Altså jeg er ikke sikker på, at jeg er klar til ikke at have en baby mere - og så igen, jeg savner VIRKELIG MEGET at få lov at sove!! Jeg har lovet mig selv at huske på, hvor hård søvnmanglen har været denne gang, hvis nu jeg skulle komme på den løjerlige idé at ville have flere børn, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang vil ikke have en dansk hushjælp
LÆS OGSÅ: Oliver og Gunnvør sammen igen
LÆS OGSÅ: ÅRH! Se det søde billede: Kia viser maven frem
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.