Trailer: Nu vender 'Homeland' tilbage
Den sjette sæson af den populære dramaserie vender inden længe tilbage, og nu kan du få et lille smugkig.
*OBS: Artiklen indeholder spoilers om den seneste sæson af serien*
Der er gode nyheder til alle 'Homeland'-fans. Den populære Showtime-serie vender nemlig tilbage til skærmen i starten af det nye år, og der er intet, der tyder på, at den bliver mindre dramatisk end de tidligere sæsoner.
Seriens sjette sæson udspiller sig umiddelbart efter det amerikanske præsidentvalg, hvor vinderen er en kvindelig kandidat (spillet af Elizabeth Marvel, der nok bedste er kendt som Heather Dunbar i successerien 'House of Cards').
Carrie Mathison er stadig ikke tilbage hos CIA, selv om hun i slutningen af sidste sæson stoppede et terrorangreb på Berlin mere eller mindre på egen hånd. I stedet bor hun igen i New York med datteren Frannie, hvor hun kæmper for muslimernes rettigheder og hjælper dem med at leve og bo i USA.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Natascha Linea i topform efter fødslen
Omdrejningspunktet i sæsonen er igen terror. Saul Berenson bliver kidnappet, og det virker ikke til at CIA-makkeren Dar Adal tager det så tungt. Og så tyder det på, at der er gode nyheder til de af seriens fans, der har ventet på en opdatering på Peter Quinn.
Da seriens femte sæson sluttede var han mere eller mindre død, og der virkede ikke til at være gode chancer for at se ham i den kommende sæson. I traileren er der dog flere tegn på, at han skulle være i live, og til sidst lyder det "Hvad skete der med mig?" fra ham.
Herunder kan du se traileren for den kommende sæson, der får premiere på amerikansk tv den 15. januar:
https://www.youtube.com/watch?v=6EBmdbsWTNE
LÆS OGSÅ: Blac Chyna har forladt Rob Kardashian
Flere serie i vente
'Homeland' er dog ikke den eneste serie, du kan glæde dig til at se i starten af det nye år. Mens der endnu ikke er noget nyt om, hvornår du kan se serien i Danmark, så er der premieredatoer på flere andre serier, som du kan fordrive ventetiden med.
Her byder HBO Nordic blandt andet på en serie, der umiddelbart kunne lyde som netop 'Homeland'. 'Six' hedder den, og her følger vi Navy SEAL Team Six på mission i Afghanistan. Her skal de eliminere en etableret Taleban-leder, men da teamet pludselig finder ud af, at der er en amerikansk statsborger, der samarbejder med terroristerne, ændrer missionen karakter. Den serie kommer den 19. januar.
Derudover har streamingtjenesten den sjette sæson af 'The Vampire Diaries' allerede 1. januar, mens sæson to af 'The Path' kommer den 26. januar og den fjerde sæson af 'Black Sails' den 30. januar.
LÆS OGSÅ: SÆSONPREMIERE: ‘Årgang 0’ er tilbage
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.