'Topmodel'-Mollie: Jeg skal hjem og øve foran spejlet

Mollie er afklaret med, at drømmen om en modelkarriere for en tid er sat på hold.

'Topmodel'-pigernes tur til Caroline Flemings hjemby London blev endestationen for smukke Mollie. Selv om den afgørende dom var svær at sluge lige i øjeblikket, er den unge pige afklaret med dommernes beslutning.

- Jeg var egentligt rimeligt afklaret med dommernes beslutning. Jeg fik lettet mit hjerte for Caroline omkring, hvordan jeg så på min fremtid, og det er jeg rigtigt glad for, fortæller Mollie til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Danielle efter 'Topmodel': Det var grænseoverskridende

Tænker over fremtiden

Mollie bliver stylet af Søren Hedegaard. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

I London åbnede Mollie op om sit syn på fremtiden, og at hun er fast besluttet på at færdiggøre sin ungdomsuddannelse, inden hun kan dedikere sig til modellivet.

- Når man sidder og har en masse ventetid under skydningerne og optagelserne, kommer man til at tænke på fremtiden. Der fandt jeg ud af, at det er vigtigt for mig, at jeg gør folkeskolen og gymnasiet færdig inden, jeg kan satse på en modelkarriere, siger Mollie eftertænksomt og fortsætter:

- Jeg havde ikke indtrykket af, at dommerne så det som et udtryk for, at jeg ikke ville det hundrede procent. Caroline sagde også, at hun satte pris på min ærlighed. Og jeg gik ind til konkurrencen for at vinde den, og jeg vil stadig rigtigt gerne være model.

Derfor vil Mollie også bruge tid derhjemme på at øve sig. Hun vil forbedre sin catwalk og øve poseringer foran spejlet. Det handler om at blive bevidst om sine gode og dårlige vinkler, mener 'Topmodel'-pigen.

LÆS OGSÅ: 'Topmodel'-pigerne indtager London

Lange lår

Da billederne fra ugens fotoskydning blev vist, fortalte Uffe Buchard til Mollie, at de måtte redigere hendes billede for at få hendes lår til at se længere ud. Dommerne kaldte dem for 'sportslår', og det er der da også en grund til.

Mollie og Sally dannede par i London. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

- Jeg spiller håndbold, og sådan som situationen er lige nu, kan jeg ikke undvære pigerne fra holdet, men hvis det er afgørende for, om jeg kan blive model, så har jeg også tænkt mig at stoppe. Men Uffe foreslog mig, at jeg kunne dyrke yoga eller pilates for at få længere muskler, så det har jeg da også tænkt mig at prøve.

Nu er drømmen om titlen som 'Danmarks Næste Topmodel' endt for Mollie, men hun ser tilbage på hele oplevelsen med et smil.

- Når jeg tænker tilbage på det, så bliver jeg virkeligt glad. Når jeg tænker på pigerne, folkene bag og ser på billederne, minder det mig om en virkeligt fed oplevelse.

SE OGSÅ: Aftenens photoshoot: English upper class

Husk at pigernes blå bøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her. 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.