'Topmodel': Mini og Cristine: Derfor er første challenge vigtig
To af pigerne fortæller her, hvorfor den første challenge er så vigtig i programmet.
'Topmodel'-pigerne var i gårsdagens afsnit igennem deres allerførste challenge, hvor de skulle sælge sig selv til en gruppe castere for at vinde et eftertragtet "real life shoot" for Henkel.
Realityportalen.dk talte med to af pigerne, Mini og Cristine, lige efter, at de havde medvirket i castingen. De er begge enige om, at det er meget vigtigt at klare sig godt i den første challenge.
- Det er super vigtigt at vinde den første challenge. Så viser man, at man er med i konkurrencen, og at jeg er en konkurrent. Det er også vigtigt i forhold til dommerne - jeg vil virkelig gerne vise dem, at jeg godt kan, især fordi jeg i forvejen kæmper med, at jeg ikke har min højde med mig. Dommerne har også sagt, at jeg skal kæmpe mere end nogle af de andre, siger Mini, og Cristine har det på samme måde:
- Det ville betyde rigtig meget at vinde den første challenge. Jeg synes ikke, at jeg har arbejdet så godt, som jeg selv synes, jeg kan de sidste par dage. Og jeg vil bare rigtig gerne vise, at jeg er værdig til at være her.
LÆS OGSÅ: 'Topmodel'-dommer: Sådan går du til casting
Kæmper med selvtilliden
For Cristine har disse challenges også en ekstra værdi, hun har nemlig kæmpet med selvtilliden, når det kommer til udseende.
- Det ville også betyde rigtig meget for min selvtillid at vinde en challenge. Jeg har altid haft det svært med mit udseende. Jeg er en høj og meget tynd pige uden former, hvilket jeg også er blevet mobbet på grund af. Det er bestemt ikke den slags pige, drengene kigger efter, så at vinde den første challenge ville virkeligt betyde meget for mig personligt, siger Cristine ærligt.
Selvtillid er heller ikke noget Mini har meget af efter dagens challenge. Hun følte i den grad, at hun lavede en helt masse fejl.
- Jeg synes slet ikke, at det var sjovt i dag, men det er nok fordi, jeg syntes, at det gik rigtigt skidt for mig. Casterne virkede som om, de ville have en crazy type, og den type er jeg slet ikke. Jeg er meget naturlig og sød at se på, og jeg tror, at jeg virkede lidt for sød, forklarer hun.
Efter Mini havde været inde som den første, var Sarah Grünewald, som var dagens coach, hurtig til at opdage, hvad casterne gerne ville have. Men den hjælp nåede Mini ikke at få med på vejen.
- Efter jeg havde været inde, fortalte Sarah de andre piger, hvad jeg gjorde forkert, så de andre ikke lavede samme fejl, og det var da lidt træls, at jeg ikke havde den fordel, fordi jeg var først, men det er ikke en undskyldning, siger Mini.
Gårsdagens challengevindere blev Mollie, Danielle og Cristine, der derfor bliver Kampagnepiger for Schwartzkopf Ultra Bright.
LÆS OGSÅ: 'Topmodel': Gun-Britt giver tips til træt
Husk at pigernes blå bøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.